Erritsø Dilettanterne havde onsdag første træningsdag forud for årets forestilling.

Traditionen tro er Dilettanterne på banen med en forestilling, og forberedelserne gik i gang onsdag, hvor Fredericia Avisen var inviteret med til at overvære træningen.

Replikkerne blev øvet, og efter planen begynder Dilettanterne at øve skuespillet til februar.

Replikkerne studeres nøje før skuespillet skal øves til februar. Foto: Patrick Viborg Andesen, Fredericia Avisen

“I år bliver det et stykke af Knud Erik Meyer Ibsen, som hedder: Sæt aldrig din kone på spil i poker. Det er et fantastisk, levende og sjovt stykke. Vi har otte øvede amatørskuespillere på scenen, som glæder sig til at træde op. Vi har et klart mål om, at vi skal nå over 600 tilskuere, og det tror jeg vi gør. Der er meget stor interesse for at komme ud at opleve det. Det er god, gammeldags skolekomedie for voksne,” siger instruktør Michael Kristensen.

Hvor lang tid har de forskellige skuespillere været med?

“Nogen af de nuværende skuespillere har været med i otte-ti år, nogen har været med i et par år og jeg selv har været med i snart 15 år, først på scenen og nu som instruktør. Ja, det går i blodet den slags,” forklarer Michael Kristensen.

Erritsø Dilettanterne
Instruktør Michael Kristensen sidder ved bordenden og holder styr på skuespillerne. Foto: Patrick Viborg, Andersen, Fredericia Avisen

Hvordan er det at være en del her af det her?

“Det er helt fantastisk, det er så sjovt. Det er et hårdt stykke arbejde, som man gør i sin fritid, og vi gør det gerne, men det er alle timerne værd,” fortæller Michael Kristensen.

Koncentrationen er i højsædet. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Flere af skuespillerne er travle erhvervsfolk. Det gælder blandt andet bagermester Bjarne Wetche og indehaver af Gardenia Blomster, Lone Eriksen.

“Det er meget travle erhvervsfolk, som er med og som har meget at se til i hverdagen. De har en familie, som skal passes, men de sætter tid af til det her. Det her er en hobby lige som folk, der går op i duer eller fodbold,” lyder det fra Michael Kristensen.

Se her en kort film fra onsdagens træningssesion: