I sidste uge skrev vi, at Erling Jensen og hans skoleklasse fra Treldevejens Skole er ved at finde sammen til at fejre, at det til sommer er 50 år siden, at de gik ud af skolen. To personer mangler stadig at blive fundet.

66-årig Erling Jensen og flere af klassekammeraterne kontaktede hinanden via Facebook. De satte sig for, at ville samle hele klassen fra dengang, men enkelte brikker mangler i den henseende. Det er Anette Gerner Nielsen og Lene Klausen.

»Vi havde en idé om, at Anette kunne have forbindelse til det tidligere Folketingsmedlem fra De Radikale, Elsebeth Gerner Nielsen. Det kunne være en kusine til Anette, men det var det ikke,« siger Erling og fortsætter:

»Vi har også været inde på Krak for at finde numre på dem, der hedder efternavnet, og så skrevet sms’er til dem om de er i familie med Anette, men det har ikke bragt held endnu. Det vi ved er, at hun boede på Lundingsvej ved Fælledparken.«

Erling i en islandsk sweater i 3. real. (Foto: Privat)

Men hvorfor er det, at Erling og co. vil samle dem gamle klasse igen?

»Det er nostalgi. Vi er på facebook nogen af os, og en sender en besked om vi ikke skulle mødes. Så sagde vi, at selvfølgelig skal vi det. Så gik vi igang og kontaktede hinanden, og prøvede at komme i kontakt med de andre. Ulrik Hejl gik blandt andet ind på dansk politiforbunds hjemmeside, og på den måde fandt han frem til Carsten,« svarer Erling.

Erlings klasse i 3. real. (Foto: Privat)

Datoen for at mødes er fastlagt. Det bliver lørdag d. 29. maj 2021, og blandt andet overvejer Ole Krog, der nu bor i Canada, om han skal komme. Det afhænger dog blandt andet af Covid-19 situationen.

»Ulla, som gik i klassen, er tidligere lærer på Treldevejens Skole, og hun har fået ordnet så vi kan se skolen og hun viser rundt på den. Planen er, at vi skal være et sted om eftermiddagen og så ud at spise om aftenen,« siger Erling

Flere af lærerne fra klassens skoletid er stadig i live. Det gælder blandt andet klasselærer Magna Pontoppidan, som der ikke er taget kontakt til endnu, men ifølge Erling bor hun stadig i et hus i Fredericia. Alle lærerne, som stadig er blandt os, vil få en invitation til sammenkomsten.

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jonna K. Jørgensen
Jonna K. Jørgensen
16 dage siden

Hej jeg var veninde med Anette, hendes mor bor i ældre boligerne over for Meldahl Rådhus såfremt det kan hjælpe

Erling Jensen
Erling Jensen
16 dage siden

Det lyder interessant. Jonna K. Jørgensen – kan du hjælpe med navnet og adressen på Anettes mor?

Erling Jensen
Erling Jensen
16 dage siden

Jonna K. Jørgensen. Ring også gerne til mig: Erling Jensen – 2164 7869