Vinhandler Henrik Eriksen har besluttet at genåbne sin vinforretning digitalt. Varerne kan hentes på Eriksens lager hos Boxleje.dk, hvor han slår fast, at der er mange muligheder. Samtidig leverer han også direkte til døren i Middelfart og Fredericia.

Det har været en travl tid for Henrik Eriksen, siden han torsdag måtte sige farvel til sit job hos Fredericia Håndboldklub. Han har dog altid haft en iværksætter og erhvervsmand i sig, hvorfor han ikke bare lader tiden gå. Et nyt koncept – ikke gammel vin på nye flasker, men god vin på flasker leveret direkte til døren har set dagens lys.

“Jeg har mulighed for at komme i gang igen, og jeg har en god leverandør, der hjælper mig i gang. Jeg har genåbnet som lokal vinhandler, bare online, men med samme gode service. Jeg har også også nogle ting i ærmet, som jeg vil annoncere senere. Der er plads til at man kan gøre en masse spændende ting. Jeg vil bygge det op stille og roligt. Jeg har ikke travlt, men jeg skal naturligvis kunne leve af det – det er i alt fald mit håb,” fortæller Henrik Eriksen til Fredericia og fortsætter:

“Jeg har samtidig en forventning om, at Eriksens Vinhandels nye webshop går i luften omkring 1. maj, her vil mange kunne se et bredt udvalg af unikke vine fra det meste af verden – og jeg har stadig det samme slogan, som for seks år siden: “Eriksens Vinhandel, når der skal kvalitet i glasset.”

Henrik Eriksen skrev i går på Facebook:

Kære FB-Venner,

‼️Du har netop modtaget en invitation‼️

Den er god nok 😉 Eriksens Vinhandel genopstår eller det vil sige, at den har eksisteret hele tiden, dog uden aktivitet siden september 2017.

Forklædet er støvet af (Som du kan se på billedet) 😆

I morgen er det 6 år siden at jeg åbnede butikken i Jyllandsgade. Derfor tænkte jeg at det ville være helt perfekt at genåbne på netop denne dato 🇩🇰

Du vil ikke opleve en fysisk forretning, dog vil det til en start være muligt at bestille via Facebook og få varerne leveret eller selv hente på lageret indtil webshoppen er klar.

Man kan naturligvis også altid ringe eller sende en mail med sin bestilling. 📧☎️

Følg med på siden i morgen og se vores genåbningstilbud 😊

Tak fordi du støtter op med dit LIKE. 👍🙏

Henrik Eriksen
Vinhandler 🍷

E-mail: butik@eriksensvinhandel.dk
Telefon: 28607012

Skriv et svar