Forside Erhverv Erhvervstræf 7000 – speeddating for erhvervsfolk

Erhvervstræf 7000 – speeddating for erhvervsfolk

DEL
Erhvervstræf7000
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Sidste år havde Vibeke Amstrup fra Amstrup Skilte og Pia Mørk fra Videnparken gået med ideen om et anderledes netværksmøde. De legede med tanken om, hvordan andre lokale virksomheder blev nysgerrige på hinanden. Det er der nu kommet et erhvervstræf nummer to ud af.

Business Fredericia greb bolden fra de to kreative kvinder og åbner nu igen op for deres erhvervstræf, i samarbejde med FC Fredericia og Fredericia Håndboldklubs sponsorer – to af byens fyrtårne. Business Fredericia satte det i rammer og fik det lanceret og stod for udbuddet. Det gav 50 deltagere sidste år.

Fredericia AVISEN møder erhvervskonsulent, Bendicte Majrup som fortæller om tankerne bag erhvervstræffet, som kan kaldes en slags speeddating for virksomheder. Benedicte fortæller, at virksomheder ofte tænker på deres slag, men der kan være ligeså gode aftaler i et netværk om for eksempel indkøb. Tanken er at man har både køber- og sælger kasketten på”, siger Benedicte. Det, at der er fart på samtalerne, da de har en varighed på 15 minutter, gør at virksomhederne skal være konkrete.

“Sidste år udtalte flere virksomheder, at de havde fået rykket nogle grænser, blandt andet ved varigheden, samt at samtalen pludselig blev afbrudt”, siger Benedicte. Det er også vigtigt for Benedicte at melde ud, at man selv har en aktie i at være opsøgende til arrangementet. Der er ikke et fastlagt program med aftaler for, hvem man skal snakke med. “For virksomhederne beslutter man selv for, hvordan man vil fremstå og man kan møde mange af de nærmeste virksomheder på kort tid”, siger Benedicte. Business Fredericia er med til at skabe rammerne og tidsstyringen, mens aktørerne selv har ansvaret for at lære hinanden at kende og være opsøgende på dagen.

“Samarbejdet med de to fyrtårne er ud fra den tanke, at de også driver erhvervsnetværk i sponserregi, men her kan man arbejde sammen og se værdien i det, det er et stærkt signal i vores by” siger Benedicte.

Heidi Simonsen, som er sponsoransvarlig ved FHK er meget glad for samarbejdet med Business Fredericia og FC Fredericia og glæder mig til den 15. maj.

“Jeg synes, at Erhvervstræf 7000 er et rigtig godt initiativ, hvor vi tre arrangører viser, at vi kan arbejde sammen om et arrangement, hvor erhvervsvirksomheder kan mødes og snakke med hinanden og høre, hvad de kan bruge hinanden til, så man måske ikke behøver at hente hjælp fra en virksomhed som ikke ligger i postnummer 7000”. “På den måde bliver samhandlen her i byen og det viser også, at Fredericia er en by der står sammen, en by der samarbejder på tværs af mange brancher og det viser styrke i byen,” afslutter Heidi.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen

Christian Holm Johansen som er salgsansvarlig hos FC Fredericia er ligeledes glad for samarbejdet og siger, “Erhvervstræf 7000 er en god mulighed for os til at tilbyde vores sponsorere og samarbejdspartnere noget mere, hvilket vi hele tiden stræber efter at kunne gøre. Et sportssponsorat i FC Fredericia er mange ting og noget af det man blandt andet kan få ud af det, er netværk samt mulighed for at komme i kontakt med nye potentielle kunder, leverandører eller samarbejdspartnere” “I samarbejdet omkring Erhvervstræf7000 med Business Fredericia og Fredericia Håndboldklub, så har vi lige pludselig muligheden for at kunne tilbyde vores sponsorere og samarbejdspartnere en indgangsvinkel til et nyt netværk, som de muligvis ikke har haft adgang til før, hvilket giver os utrolig meget i forhold til hvad vi kan tilbyde. Det samme gør sig selvfølgelig også gældende for Business Fredericia og Fredericia Håndboldklub”, siger Christian. “Derudover er det helt fantastisk for alle parter, at det er lykkes at strikke et samarbejde på benene med tre så stærke spillere lokalt i Fredericia. Det giver noget til os alle tre, men derudover også til alle sponsorere, samarbejdspartnere og medlemmer i Business Fredericia, Fredericia Håndboldklub og FC Fredericia”, siger han og fortsætter, “nu er jeg selv født og opvokset i byen og jeg synes, det er fantastisk, når lokale virksomheder og foreningen går sammen om noget, som er med til at styrke netop det lokale. Så jeg ser utrolig meget frem til dette samarbejde og håber det kan fortsætte i mange år endnu”.

Ambitionerne i år er 75 personer eller flere, der er nogle overlap af virksomheder i de tre samarbejdspartnere bag erhvervstræf 2018 “men det synes jeg ikke nødvendigvis et minus, men mere en reminder og en god fælles synergi”, siger Benedicte. Formen i træffet gør også, at de deltagene virksomheder ikke skal lave en messestand eller bestille roll-ups, flyers og powerpoints. Det er mere mødet med personen, så vores lokale virksomheder nemmere kan finde hinanden og samarbejde.

Erhvervstræf 7000

Tirsdag den 15. maj 2018

kl 14.00 – 17.00

Fredericia Idrætscenter

ADP Loungen