Der er mange måder at reducere sit energiforbrug. Skiftet til sommertid hjælper lidt, men der er mere effektive måder at skære overflødigt forbrug væk.

Natten mellem lørdag den 24. marts og søndag den 25. marts sætter vi urene en time frem. Det har vi gjort over flere omgange i Danmark. Første gang, vi skiftede til sommertid, var i 1916. Siden har der været perioder uden skiftet.

I 1980 blev sommertiden genindført, og formålet var at spare på energiforbruget, særligt belysningen i aftentimerne. Men teknologien har overhalet ambitionen inden om. Belysning fylder i dag meget lidt i en gennemsnitsfamilies forbrug. Har man udskiftet sine lyskilder med LED-pærer, er forbruget en brøkdel af, hvad det var for 40 år siden. Udgifterne til belysning vil blot fylde en lille procentdel af det samlede forbrug. Det er medvirkende til, at sommer-vintertidsskiftet kun giver en besparelse på cirka en procent. For en gennemsnitlig familie svarer det til cirka 150-200 kroner.

“Det er en lille besparelse, men den er værd at tage med. Og det lidt lavere forbrug fører jo også til en lidt lavere CO2-udledning”, konstaterer Louise Hahn, privatkundedirektør i Ørsted. Hun fortæller, at Ørsted løbende rådgiver sine kunder om, hvordan de kan spare på energien.

Spar op til 1.500 kroner om året

“Man kan med enkle tiltag spare mere end en procent på forbruget uden, at det går ud over den daglige komfort. Der er nogle klassiske metoder, som kan give en besparelse på helt op til 1.500 kroner om året for en gennemsnitlig familie.”

De 6 gode energivaner

1) Spar cirka 130 kroner per år ved at fylde vaskemaskinen helt op. I gennemsnit vasker vi kun 3,2 kg tøj ad gangen, selvom vores vaskemaskiner er beregnet til 5-6 kg eller 7-8 kg.

2) Spa r cirka 200 kroner per år ved at vaske ved 20 eller 30 °C i stedet for 40 °C og 60 °C. Halverer du temperaturerne fra 40 til 20 °C, sparer du 55 % af elforbruget.

3) Spar cirka 600 kroner ved at bruge tørresnor i stedet for tørretumbler. Det kan du gøre ved at fravælge tre tørretumblinger om ugen i sommermånederne og en gang om ugen om vinteren. En tumbling koster seks kroner i en B-mærket tørretumbler.

4) Belysning – der er stadig noget at spare. Sluk lyset i de rum, du ikke opholder dig i. Og gå efter LED-pærer, næste gang du skal købe nye pærer. Du kan spare 275 kroner per år, hvis du slukker lyset i to rum, du ikke opholder dig i. Det gælder eksempelvis med to halogenpærer på 40 watt og to sparepærer på 11 watt.

5) Spar 100 kroner på de hårde hvidevarer ved at holde 5 °C i køleskabet og -18 i fryseren. For hver grad, du sænker temperaturen i køleskabet, stiger forbruget med 5 %. For hver grad, temperaturen kommer under -18 °C, stiger dit elforbrug med ca. 2-3 %.

6) Spar næsten 300 kroner på opvasken. Hvis opvaskemaskinen er fyldt op, og der er skruet ned for temperaturen til 50/55 °C, er forbruget reduceret med 10-20 % end ved en temperatur på 65 °C.

Meget mere energi til underholdning

Ud over disse klassiske spareråd peger Louise Hahn også på, at vores forbrugsmønstre har ændret sig meget de sidste 10 år.

“I dag går mere end 40 % af vores strømforbrug til underholdning og kommunikation. Vi oplader mobiler, streamer film og lyd, er på computeren og iPad’en i mange timer i døgnet. Det koster på elregningen og kan være vanskeligt at gøre noget ved. Men hold øje med stand by forbruget til de mange apparater. På ørsted.dk kan du teste, hvor meget du bruger på stand by og finde flere effektive spareråd”.