Siden folketingsvalget i 2019 har flere store politiske profiler skiftet partifarve og påtaget sig nogle nye standpunkter.
Der har været konflikter hos flere partier, eksempelvis Venstre, Alternativet og Radikale Venstre, hvilket har resulteret i, at partierne har mistet markante medlemmer.
Der er minimum 11 folketingsmedlemmer, som har forladt deres parti, og det er forskelligt, hvad disse personer arbejder med i dag.
Mange af dem er blevet løsgængere, men der er også blevet stiftet nye partier og netværk, og vi har set skift til andre store partier i Folketinget. Fællesnævneren for dem er, at de indgår i den nye politiske trend, hvor man ikke låser sig fast til et enkelt parti. Der er sket en udvikling, hvor flere og flere politikere har skiftet parti.
Det kom frem tidligere i den her uge, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille stopper i dansk politik til kommende valg. Han er en af de politikere, som siden valget i 2019 har forladt sit parti. Han forlod Liberal Alliance efter deres tilbagegang ved folketingsvalget, og han valgte senere at stifte partiet ’’Fremad’’. Der var dog ikke den store opbakning til partiet, som ville bryde den nationalkonservative bølge i blå blok, og det blev derfor opløst. Han er nu løsgænger i Folketinget, før han forlader politik om maksimum to år.
Derudover er der Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Uffe Elbæk, som har forladt Alternativet og været løsgængere efter en dramatisk tid i Alternativet.
– Når jeg nu hopper ud af Alternativet-bussen og op på min egen grønne cykel, er det, fordi jeg ikke længere kan genkende det Alternativ, som jeg var med til at starte, forklarede Uffe Elbæk dengang. Blot et halvt år efter stiftede han sammen med de to ovenstående nævnte politikere partiet ’’Frie Grønne’’, som i dag arbejder på at blive opstillingsberettiget.
Herudover er tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Inger Støjberg i dag fortid i Venstre, hvilket var en periode i partiet, hvor der var en masse intern splid. Forløbet op til Inger Støjbergs afgang som næstformand fik den tidligere statsminister til at forlade partiet efter 40 års medlemskab. Kontroversen mellem Støjberg og partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, har udspillet sig et godt stykke ind i 2021, indtil Folketinget 3. februar stemte for at stille Støjberg for en rigsret.
Det er ikke noget nyt, at politikere skifter partier, men i de seneste år er det blevet et gennemgående fænomen. Det er dog aldrig set før, at tolv politikere har forladt det parti, som de blev valgt ind for ved et folketingsvalg. Tidligere har kun tre politikere i gennemsnittet forladt deres parti i en valgperiode, men nu er tallet steget. Kan det tyde på, at politikerne er blevet mindre partitro ligesom vælgerne? Til følgende dilemma har AVISENs chefredaktør, Andreas Dyhrberg Andreassen, følgende analyse:
– Overordnet set er det ikke en trend, som de danskere vælgere kan være tilfredse med. Partihopperi er ikke noget, der hyldes af folket, men der er specifikke politikere, som lykkedes med at bevare deres tilslutning, selvom de skifter til et andet parti, udtaler han.
Der er ekemspelvis Lars Løkke Rasmussen, som har etableret partiet ’’Moderaterne’’, der i øjeblikket er ved at ramme 6000 vælgererklæringer. Derudover er der Frie Grønne som blandt andet Uffe Elbæk og Sikandar Siddique er en del af Danmarks nye venstrefløjsparti, som har fået 16037 vælgererklæringer. Altså tyder det på, at store navne har lettere ved at opnå fremgang ved nye bevægelser, da danskerne i højere grad er begyndt at prioritere personen frem for politikken.
– Der er politikere, som har skiftet parti og stadig blevet genvalgt. Se eksempelvis på Ida Auken, som har været en del af SF, så Radikale Venstre, og nu er hun blevet politisk ordfører hos Socialdemokratiet, siger Andreas Dyhrberg Andreassen og uddyber:
– Det er helt sikkert et tidsfænomen, hvor individuelt sættes over fællesskabet.
Det menneskelige tankesæt i Vesten har ændret sig, hvor mange politikere enten tænker, at det skal gå min vej eller ingen vej. Man behøver som politiker ikke at være enig i alle mærkesager i et givent parti for at repræsentere partiet, og det er blevet normalitet i dansk politik, men alligevel springer politikerne, hvis de ikke kan lide duften i bageriet.
