Nok en gang startede Martin Braithwaite inde for Barcelona, da de spillede i La Liga søndag aften. Siden d. 24. november har han, med én undtagelse, startet inde i de seneste ti kampe somƒ katalanerne har spillet.

Den 29-årig danske offensivspiller kom til Barcelona i sidste sæson, da der opstod skadesproblemer i storklubben. Dengang blev han hentet som en nødløsning udenfor transfervinduet, og det kom kun i stand pga. en spansk regel gør det muligt, hvis der er en ekstraordinær situation, at tillade spillerhandler. Et af kravene i den forbindelse er, at handlen skal foregå internt mellem spanske klubber, og der var Braithwaite, der på daværende tidspunkt spillede i Leganes, det bedste alternativ.

Braithwaite tørnede i Danmark ud for Esbjerg, hvor han fik vist sig frem på sådan en måde, at Toulouse tillbage i 2013 købte ham, og straks slog han igennem som fast mand. Dernæst gik turen til Middlesbrough, og derfra blev han udlejet til Bordeaux. Endnu et udlån kom til, da danskeren blev udlejet fra Middlesbrough til Leganes i januar i 2019, og det ophold i det spanske blev permanent, da parterne blev enige om en transfer i sommeren 2019.

Så begyndte det for alvor at gå stærkt. Martin Braithwaite fik slået sit navn fast i La Liga i sådan en grad, at han blev interessant for Barcelona, da skaderne væltede ind på stribe og nu har han slået sit navn fast i Barcelona og er foretrukket foran blandt andet den internationale stjernespillere Antonie Griezmann. I Barcelonas foregående kamp mod Eibar siger det meget om Braithwaites status, at han blev valgt til at tage straffesparket, som holdet blev tildelt. Nok brændte han, men man får ikke lov til at tage et straffespark fem minutter inde i et opgør, hvis man ikke er højt oppe i hierarkiet.

Landsholdsmæssigt har man endnu ikke set Martin Braithwaite sprudle på samme måde, men immervæk er det siden debutten i 2013 blevet til 46 kampe med syv mål til følge, men i den brede danske befolkning er det ikke en spiller, som man hører omtalt som en af stjernerne. Nuvel har Danmark Kasper Schmeichel, der står fast for et top-6 hold i Premier League, og Christian Eriksen, der indtil Inter-tiden, sprudlede i Premier League fra 2013-2020, men nu spiller en dansker fast for Barcelona og det skal anerkendes.

Pt. frister Braithwaite og Barcelona en tilværelse som nummer fem i La Liga med ti point op til topholdet Atletico Madrid.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer