Forside Danmark Er kapitalismen for stærk? Bestemmer bankerne for meget? Kan man gøre noget?

Er kapitalismen for stærk? Bestemmer bankerne for meget? Kan man gøre noget?

DEL
Debat om kapitalismen. Foto: Andras Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Bestemmer økonomien over os eller bestemmer vi over økonomien? Det spørgsmål var i dag sendt til debat på Fredericia Bibliotek med den socialdemokratiske folketingskandidat Jens Jonastan Steen som ordstyrer.

Til dagens debat sad to forfattere – en politiker og en debatredaktør i panellet. Begge med bøger, der aktuelt tager fat på dagens tema, samt vender økonomiske begreber og demokratiets tilstand. Folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen (SF) med ’Oprør for fremtiden’ og debatredaktør på JP Finans Magnus Barsøe med ’Gud bevare afdragsfriheden’. Til dagens arrangement skulle også Folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen deltage, men her kunne Jens Jonatan Steen fortælle, at han måtte meddele afbud af personlige årsager og sygdom i den nærmeste familie.

De to forfattere og meningsdannere medbragte hver deres bog og perspektiv til en debataften med fokus på vores demokratiske indflydelse på økonomien eller mangel på selv samme.

Magnus Barsøe lagde for med en introduktion til “Gud bevare afdragsfriheden”. Han talte først om den ukontrollerbare kapitalisme og finansverdenen.

“Finansverdenen er ikke blevet mere polstret, som mange går og tror. Kapitalgrundlaget er nuvel steget, men det er ikke steget nok. Man er heller ikke rig, hvis man er gået fra en formue på 1 kr. til 2 kr, selvom man har fordoblet sin formue. 2018 blev året, hvor det stod klart for alle danskere, at råddenheden stadig hersker i finanssektoren, og det har givet plads til debat om, hvilken værdi bankerne skaber for os. Det har givet momentum til en progressiv udvikling”, sagde Magnus Barsøe.

Magnus Barsøe argumenterede med tal, og nævnte finanssektorens farlige store økonomi, som er vokset meget på få år, samtidig fortalte han om bankernes enorme overskud koblet med den store gæld.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

“Jeg er en stor fan af den liberale markedsøkonomi, men virksomhederne søger mod monopoler, og er det i virkeligheden sundt? Er det sundt, at LEGO f.eks. er de eneste, der må lave en klods, de opfandt fra mange år siden? LEGO har gjort meget godt for Danmark, men er det godt for forbrugerne, at de er blevet så store”, spurgte Magnus Barsøe og sendte en stikpille til centrum-venstre, som han ikke mener har et svar på de økonomiske udfordringer i samfundet.

Lisbeth Bech Poulsen (SF) tog over med udgangspunkt i bogen, “Oprør for fremtiden,” som hun har skrevet sammen med partifællen Peter Westermann. Hun mente ikke, at centrum-venstre manglede svar på de økonomiske udfordringer.

Læs videre efter annoncen

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce

“Det er svært at sige, hvor vi er om 30 år. Vi har skrevet en kapitalismekritisk bog, men det er svært at svare på alt. Teknologiens udvikling er et godt eksempel på, hvor stærkt det kan gå. Man har f.eks. udviklet en overvågningskapitalisme. Det ser vi hvidvasket i en pænere form, og vi deltager alle i den, når vi deler på de sociale medier, og techgiganterne ved alt om os. Data om os er også en valuta, som man kan handle. Det er den “nye” økonomi, og jeg synes, at det er spændende,” sagde Lisbeth Bech Poulsen blandt andet.

Hun talte også om produktionsvirksomheder, som tidligere var dygtige til at lave deres produkter. F.eks. General Motors, der var dygtige til at lave biler, men som senere fandt ud af, at der var flere penge at tjene i det finansielle møllehjul.

“Det er et demokratisk problem, når nogle virksomheder bliver så store, at de er økonomisk større end staterne. I sidste ende er det et problem, når Rockefeller sidder på al olien. Han bliver for styrrende og for vigtig. Derfor bliver man nødt til at splitte det op. En mand må ikke sidde på hele markedet. Jeg går ind for sund konkurrence, og det mangler vi. Jeg forstår ikke, hvorfor liberale politikere ikke siger noget, når monopoler bevæger sig ind på det danske marked og skaber dårlige service for forbrugerne og dårlige odds for samfundet. Det er farligt. Det er nogle af de udfordringer, vi har skitseret i bogen”, sagde folketingsmedlemmet.

Barsøe og Bech Poulsen fortalte og talte imod særligt bankernes magt og position i samfundet. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Barsøe og Bech Poulsen fortalte og talte imod særligt bankernes magt og position i samfundet. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Til tonerne af Tarzan i baggrunden gik debatten over i en dialog omkring Danske Banks hvidvaskskandale.

“Jeg har talt med folk i Danske Bank, for dem er krisen værre. De fik relativt hurtigt etableret en redningskrans i 2008-2009, men nu er det en eksistentiel krise for Danske Bank, Nordea mfl. har,” sagde debatredaktøren og henviste til, at bankerne også må kunne klare en kritisk hård fodboldtakling, og herunder er det tankevækkende, at de borgerlige medier ville have lederne i bankerne til at gå af.

“Danske Bank troede i lang tid, at de ville få en “fy-fy”, og det var også det første man så fra Finanstilsynet den 3. maj. Magtforholdet har været helt forkert. Men det gik heldigvis anderledes, men det ændrer ikke på, at vores banker er blevet for store. SF, Enhedslisten og dele af Socialdemokratiet vil gerne have, at de store magtfulde banker bliver splittet op,” sagde Lisbeth Bech Poulsen.

Får vi løsningerne nu, spurgte aftenens ordstyrer.

“Der kommer kun de store løsninger, hvor vi siger, at vi vil have en sektor, som ikke er ude af kontrol. Vi skal beskytte vores realkredit. Vi har haft den i 200 år, og nu malker bankerne den. Vi skal have sat nogle branddøre op, så vi står stærkere. Men ministeren Jarlov kommer heller ikke til at sætte branddøre op mellem bankerne og realkreditten. Vi skal have en robust økonomi, og det kræver et større folkeligt krav. Vreden er der i befolkningen, men hvordan kanaliseres den hen til noget sundt”? sagde Bech Poulsen.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

“Det er ganske mainstream politiske budskaber, som jeg har set fra hele verden. Man fremstår i Danmark, som en revolutionær. Det er en nørdet diskussion; bankmonopoler og den finansielle sektor, og det kan medføre, at man har en plan, når krisen kommer igen. Bidragssatsen er f.eks. et godt konkret eksempel på monopolet. Bankerne og realkreditterne kan hæve satsen, som det passer dem. Der er så mange rapporter om, hvad der er galt med realkreditten. Det skal være gratis at flytte institut. Man skal have nogle private virksomheder i sektoren, som er i konkurrence med hinanden. Det ved vi fra forskningen, som viser, at monopol medfører et væld af dårligdomme fra kapitalisme. Jyske Bank dypper tæerne lige nu, men det gør de kun, fordi de har en monopolisk styrke på markedet. Det er en ilddåb for dem, hvis de brænder nallerne meget på dankortområdet. Hvis de får lov, så kopierer de andre banker dem. Det er den slags usunde ting, der sker, når aktørerne bliver for store,” sagde Magnus Barsøe.

“Vi har nogle fælles sparegrise, vi er tvunget til at putte penge i. Der ligger en enorm magt i at bruge de penge i fællesskabets bedste. Her har vi ATP, som sætter en standard for meget. Det er dog et svært og kafkask system at få magt og indblik over. Det kræver et større medlemsdemokrati. Mange ville være overrasket, hvis de vidste, hvor mange penge, de mennesker, der styrer markedet tjener, selvom de ikke er meget bedre end aber, der kaster med dartpile,” sagde Magnus Barsøe.

“ATP forvalter 800 milliarder kroner. I dansk sammenhæng er de en kæmpe spiller. Udbytteskandalerne viser, at meget er forkert alligevel. Det er ikke tid til at være blødsøden. Vi accepterer ikke den opførsel, som man har set. Vi skal sætte et nyt sæt spilleregler, vi er slet ikke i mål. Vi forventer en anden standard fra nu af,” sagde Lisbeth Bech Poulsen.

Debatten bliver ofte kompleks, og mange står af. Ingen vil læse om EU, pensioner og benhård finans var efterfølgende et af punkterne, som ramte debatten.

Magnus Barsøe spurgte så ordstyreren om Socialdemokratiet ville gøre noget.

“Når jeg stiller op til folketinget, så er det ikke bare fordi, jeg vil sidde på Christianborg. Jeg vil rykke Socialdemokratiet langt. Jeg synes, at vi så, at reagereringen under Helle Thorning og Bjarne Corydon tog en række forkerte beslutninger. Men jeg ved også, at Henrik Sass Larsen tænker anderledes, og han bliver måske finansminister. Vi er mange, der har brug for at stå tidligt op og rykke os. Der er en række redskaber, som jeg selv kæmper for og gerne vil bruge. Jeg er nok det, man kalder en gammeldags venstreorienterede socialdemokrat. Jeg mener den sociale kontrakt skal fornyes. Man har brug for en finansiel sektor, der er tjener og ikke herre,” sagde Jens Jonatan Steen, inden pausen.

“Det er et moralsk sammenbrud, som er alvorlig, når den finansielle sektor viser den rå kapitalisme, så er det rigtig ubehageligt. Vi har tidligere haft en blandingsform mellem politisk lederskab og en aktiv økonomi, som kunne reguleres. Jeg vil gerne vide, hvad I forestiller jer, vi skal gøre,” spurgte tidligere Borgmester Uffe Steiner Jensen om fra salen, da debatten blev genoptaget. Han tilføjede til sit spørgsmål, at man siden 70erne har afreguleret i USA, og konsekvenserne har man set sidenhed.

“Det er mange af de skøre finansielle produkter, som burde være forbudt”, sagde Bech Poulsen blandt andet.

“Afdragsfriheden er et eksempel på noget dumt. Jeg ville afskaffe den. Forskningen er meget klar på, at lempelige kreditregler er meget dumt. De påvirker hinanden op. Priserne stiger. I 2017 vedtog et flertal på Christiansborg, hvor meget man låne i realkredit til et sommerhus. Det medførte kun, at sommerhusene steg 10 procent. Det er godt for sommerhusejerne, men det kommer ikke andre til gode. Det er spil, der starter og slutter ved, at man er mere regulativ. Man burde stille og roligt udfase de dumme ideer, man har fået, og trykke bremserne i,” sagde Barsøe og fortalte om de mange argumenter, som ikke passer. F.eks., når bankerne fortæller, at regulering som f.eks. krav om polstring og egenkapital, så hører man, at det koster i sidste ende bankkunderne, men det passer ikke, fortalte Barsøe.

Debatten rykkede sig hen mod moral, etik og menneskers adfærd.

“Nogle gange bliver noget the new normal. Noget der er amoralsk, kan nemt blive til noget, som folk ser som normalt, og glemmer, at det er forkert”, sagde Bech Poulsen.

Byrådspolitikeren Lise Nielson spurgte om, hvad der sker i samfundet, hvordan vi kan blive snydt gang på gang med henvisning til energisektoren og snart vandsektoren. “Vi bliver ofte røvrendt for at sige det, som det er”, sagde hun. Inden debatørerne skulle svare, var det SFs Per Laursen, som sagde, at man skulle gøre noget mere end bare at få almindelige forbrugere ind i kreditforeninger. Det er et samfundsanliggende, som vi alle skal have et ansvar for. Kunne man forestille sig, at en Tobinskat kunne være en del af det”, spurgte han.

“Data er noget, vi skal tænke over. Liberale burde beskæftige sig med det. Altså retten til at have et privatliv. Det er blevet cool cash. Er det rimeligt, at Danmarks Statestik sælger vores data? Datainformation er det nye. Derfor er det vigtigt, at vi har en lovgivning til det. Staten og kommunen er også blevet facebookagtige, og meget datagrådige. Vi skal være på dupperne. Vi kan ikke kun bekæmpe virksomhederne med regulering. Vi skal også se på værdierne. Vi kan overtage virksomhederne fra staten af – eller lade medarbejderne arve, i stedet for nogle rige arvinger”, sagde Bech Poulsen afslutningsvist.

“Det er nogle spændene sager i nævner. Når man får 0 procent i rente, og monopolforretninger er enormt attraktive. Det, der bliver sat til salg, er interessant for investorerne. Radius er et godt eksempel herpå. Man er meget interesseret i at have en dansk pensionskasse med. Men det er ikke nok. Skulle Energinet købte det hele i stedet? Det kan virke som et revolutionært projekt, men det er det faktisk ikke,” sagde Barsøe

“Politisk regulering er ikke nok. Alle kan være aktive. Vi skal bruge vores penge med omtanke. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi bruger dem, det er ikke ligegyldigt, hvordan de forvaltes. Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi stemmer. Vreden må ikke udvikles til apati. Men en ting: Brug jeres penge rigtigt”, sluttede Bech Poulsen.

“I skal mene noget politisk. I skal lytte til argumenterne for og imod. En diskussion bliver ofte gjort til noget, det ikke er. Jeg synes, at vi nogle gange ser ting som et økonomisk rationale,” sagde Barsøe afslutningsvist.

Herefter var der klapsalver og small talk i salen.

Annonce
DEL