Des mere man læser og taler med politikere såvel som private, jo mere kaotisk ser det ud til at være.

Nogen mener, at Fredericia Kommune sikrer, at der er nok arbejdsløse og mennesker, der har vanskeligt ved at klare sig selv. Det gør man for at sikre 100 mio. i overførselsindkomst. Hvis man løser problemerne, så bortfalder overførselsindkomsten. Det kan måske forklare nogle af problemerne på Jobcentret og ligeledes problemerne for de mennesker, der dokumenteret ikke har nogen arbejdsevne tilbage, ikke kan komme på sygepension, men fortsat skal i arbejdsprøvning den ene gang efter den anden. Tilsidesætter man lægelige udsagn for at bibeholde mennesker i denne ulykkelige situation? Er det kassetænkning? Er det igen for at sikre økonomien i kommunen, så man kan gå ud og selvpromovere ved at vise interesse for teater og idrætspark?

Man kan også spørge, om den politiske verden og den administrative verden er smeltet sammen, således at man ikke kan skelne mellem kommunalbestyrelse og embedsværket. Det kan jo være vanskeligt, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmer har giftet sig ind i eller er gift ind i ledelsesgangene i kommunen. Hvis det skulle være tilfældet, så er kommunalbestyrelsesmedlemmet etisk pligtig til at overlade sin post til en suppleant.

Egentlig er det vist ideen, at kommunalbestyrelsen med borgmesteren som garant skal holde styr på, at embedsværket i kommunen følger de politisk udstukne linjer, og ikke sådan, at borgmesteren skal sikre, at politikerne vedtager embedsværkets forslag. Men kommer der kærlighedsrelationer på kryds og tværs, så bliver kontrollen vanskelig. Måske foregår kontrollen over den private morgenkaffe?

Hvis man som folkevalgt eller offentlig ansat bruger sin position til at få ansat et familiemedlem eller får afgivet ordre til et familiemedlems virksomhed, så taler vi om nepotisme og kammerateri. Til orientering, så er det strafbart, det kan vi se i forsvaret i øjeblikket. Jeg har tidligere været i de såkaldt gamle østeuropæiske lande, hvor jeg har holdt forelæsninger om og klargjort, at det ikke fungerer, når man blander det folkevalgte sammen med ansættelse. Det kender man fra visse statsadministrationer, når man er folkevalgt til parlamentet, så er pludselig hele familien ansat i statsadministrationen.

Er det sådan, at koncentrationen er om alt andet end kommunens tarv og udvikling? Når kommunalbestyrelsesmedlemmer er med i bestyrelser for virksomheder i kommunen, vel at mærke virksomheder, som kommunen skal forhandle med i visse situationer, er man så ikke inhabil? Kan man sidde og forhandle med sig selv? Er det privatøkonomiske interesser? Det næste problem kan eventuelt blive, at man som bestyrelsesmedlem i kommune og samtidig virksomhed ikke kan kende forskel på de økonomiske kasser.

Kan det være problemer som de ovennævnte, der giver anledning til, at kommunalbestyrelsen lukker sig om sig selv? Er det tilfældet, så er håbet, at vælgerne vil tage hånd om det ved valget i 2021 for at få rene linjer. I kommunalpolitik drejer det sig mere om at vælge interesserede, kompetente og renfærdige mennesker, der er interesseret i kommunens ve og vel, ind i kommunalbestyrelsen end at vælge efter partitilhørsforhold. Det skal også siges, at man som kommunalbestyrelsesmedlem jf. Grundloven ikke er forpligtet på politisk tilhørsforhold ved afstemninger. Hvis det på nogen måde kræves, så er man på kant med lovgivningen.

Det er vel ikke sådan, at det er topledelsen i kommunen, der ikke kan sit kram eller i værste fald misbruger sin position?

Jens Jørn Pedersen – Fredericia

Leave a Reply