Middelfarteren Christian Eriksen kan meget vel være ved at sætte sin signatur på et klubskifte. Det skriver flere internationale medier. Landsholdspilleren har aldrig rigtig fundet sig til rette i italienske Inter efter skiftet fra Tottenham, og selv i de seneste kampe, hvor han har fået spilletid, har han ikke den vigtige rolle, som han normalt har haft for sine klubber på banen.

Christian Eriksen er det helt store samtaleemne i både danske, italienske og nu også franske fodboldkredse. I det store fodboldmedie Tuttosport har man smækket Eriksen på forsiden sammen med Juventus-profilen Paulo Dybala ledsaget med ordene “Paris kalder”.

I Paris har man senest fyret PSGs tyske træner Thomas Tuchel, og afløseren ser ud til at blive den argentinske træner Mauricio Pochettino, der trænede Eriksen i noget af Tottenham-karrieren, imens den 28-årige fodboldspiller leverede den ene pragtpræstation efter den anden.

Der er dog stadig flere ting, der skal falde på plads. I de internationale medier, kan man læse, at fyringen af Thomas Tuchel ikke er officiel endnu, og det er hans afløser heller ikke.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer