Brædder rev sig i weekenden løs på cirkelbroen på Østerstrand. Det gjorde, at Fredericia Kommune mandag bad entreprenøren om at undersøge broen.

Mandag morgen talte vi med koncernchef for Miljø og Teknik, René Olesen, der fortalte, at Fredericia Kommune havde bedt entreprenøren om at undersøge hvad der var sket med cirkelbroen.

Efter undersøgelsen har vi igen talt med René Olesen, der siger følgende:

»Der er ikke noget galt med brodækket eller konstruktionen. Der er kun sket noget med pyntebeklædningen, og nu kigger vi på, om vi piller det af eller hvad der skal ske,« siger han og fortsætter:

»Det har vist sig, at der er pæleorme, der har ædt brædderne. Det sker, når vandkvaliteten er bedre, og det er ikke noget man kan klandre entreprenørerne for. Det er ikke pga. de tidligere udlægninger, at brædderne har revet sig løs,« slutter René Olesen.

Nu skal det vurderes om man skal reparere skaderne fra weekenden eller om man lader det være.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer