FC Fredericias Steven Enna har under Corona-lockdownen for fodbold været hjemme ved familien i USA. Det har Fredericia AVISEN talt med angriberen om.

Steven Enna bor til daglig i Fredericia, men tidligt under Coronaens indtog, der blandt andet lukkede fodbold ned, rejste han hjem til USA.

Efter et træningspas på Monjasa Park talte Fredericia AVISEN med amerikaneren om den situation, der opstod med Corona.

“Jeg kom hjem før alt lukkede ned og gik i karantæne med min familie. Det var dejligt at komme hjem og være sammen med dem og min kæreste Summer. Vi rejste frem og tilbage mellem hendes og mit hjem,” siger Enna, som fik holdt formen ved lige hjemme i Kansas:

“Jeg trænede individuelt med mange løbeture på længere distancer end jeg vil løbe normalt.”

Til at starte med under pandemien kaldte USA’s præsident Donald Trump det hele for “fake news”. Som tiden gik ændrede han det dog, da det viste sig, at USA var hårdt ramt.

“Mange af nyhederne var negative, men vi var ikke så hårdt ramt i Kansas. Nogle stater var meget hårdt ramt,” forklarer Steven Enna.

Tidligere på ugen kom amerikaneren retur til Fredericia, og det skete efter en rejse, som han formentlig ikke komme til at gentage under disse omstændigheder.

“Men det var ikke så slemt, som det kunne have været. Mange af flyselskaberne har taget deres forbeholdt, og der var ikke mange ombord på flyene. Jeg havde sørget for at have min arbejdstilladelse med så der ikke var nogen problemer i forhold til at rejse ind i andre lande,” siger Steven Enna med hentydning til, at det i nogle lande er forbudt indrejse, hvis man ikke har et validt formål som arbejde.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Der er nu gået nogle dage for Enna i Fredericia, hvor der er gennemført tre træningspas siden holdet startede op igen.

“Det har været dejligt at være tilbage og se gutterne igen og spille fodbold,” konstaterer Enna, der ikke har haft tid til at være så meget rundt i byen efter han er vendt retur:

“Jeg har hørt, at det åbner stille og roligt op, og jeg håber, at restauranterne og caféerne får skabt liv i byen igen, som det var før Coronaen,” siger Steven Enna.

Til at starte med var det kun 3F Superligaen, der var sat startdato på. Nu er der også kommet en for NordicBet Ligaen, der i lighed med den bedste række starter op i weekenden d. 30.-31. maj.

“Det er dejligt at have en dato nu. Vi gør os klar til den første kamp mod Vendsyssel, som vi glæder os til,” slutter Steven Enna.

https://www.vinmedmere.dk/

Inden den kamp venter der formentlig en testkamp mod Esbjerg fredag d. 22. maj. Detaljerne omkring kampen er ikke helt på plads endnu. Før kampen kan spilles skal alle FC Fredericias spillere og staben omkring holdet Coronatestes, som det foreskrives i forhold til genåbningen af fodbolden i Danmark. 

Steven Enna er allerede blevet testet i forbindelse med, at han var hjemme i Kansas, og den test var negativ, men før amerikaneren igen kan banke mål ind for FC Fredericia skal han testes igen.

Skriv et svar