Forside FC Fredericia Energiske FC Fredericia tabte årets første træningskamp

Energiske FC Fredericia tabte årets første træningskamp

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

FC Fredericia pressede i store perioder AC Horsens’ Superliga-mandskab i årets første træningskamp, men manglede skarphed og kynisme fra AC Horsens gjorde, at fredericianerne, trods stor spilleglæde, tabte kampe 3-1.

Den første træningskamp i 2019 fandt sted på kunstgræsbanen ved siden af det store Casa Arena. Banen var i god forfatning, og det var Jonas Dals udvalgte også.

Jonas Dal var blandt andet uden anfører Christian Ege og Dennis Høegh i forhold til den normale startopstilling, hvilket gav plads til Sebastian Buch og Niels Letort, i forhold til den startformation, som blev anvendt i efteråret.

FC Fredericia sprudlede af spilleglæde og var ikke overmatchet mod AC Horsens’ Superliga-mandskab med profiler som Sammy Skytte, Mikkel Qvist og Kasper Junker.

Det fredericianske mandskab gik uimponeret tilværks, og efter ni minutter forsøgte Christian Sørensen sig fra distancen, men forgæves. Endnu tættere på kom Victor Torp, der i dagens kamp indtog en position på den centrale midtbane. Torp trykkede af, og var tæt på at sende bolden ind i det lange hjørne, men Matej Delač kom ud i fuld længde og reddede det nærgående forsøg.

Som første halvleg skred frem kom AC Horsens bedre med, men FC Fredericias defensiv med Manjrekar James i spidsen stod imod presset, men efter 22 minutters spil var det ved at gå galt. Alexander Nybo måtte ud i en stor redning, men efter 37 minutter gik den ikke længere. AC Horsens’ nyindkøb, Louka Prip Andreasen, tog chancen ude fra og via den fjerneste stolpe blev bolden kanoneret i mål uden chance for Nybo.

I de døende minutter af første halvleg var Anders Holvad tæt på at bringe balance i regnskabet. Holvad tog et raid, og havde flere muligheder for at spille bolden videre, men han tog ser skuddet fra kanten af feltet, men forsøget ramte stolpen.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Fra anden halvlegs start fortsatte den fredericianske spilleglæde. Ind i pausen kom “Uzo”, der erstattede Nicolaj Ritter, og det betød, at Jacob Buus tog sig af venstre back. I begyndelsen af anden halvleg kom Chuma også ind, og det gav et nyt aspekt i FC Fredericias spil med en fysisk stærk angriber på top.

Det store FC Fredericia-pres gav pote. Christian Sørensen udlignede efter 68 minutter, da han modtog bolden inde i feltet, og fik sendt bolden i mål med venstrepoten. Glæden varede dog kort. AC Horsens’ Hallur Hansson blev spillet fri af Kasper Juncker, og sendte sikkert bolden ind bag Andreas Raahauge, der i pausen afløste Alexander Nybo.

FC Fredericia lagde sig ikke ned. Victor Torp kunne med et kvarters tid igen have udlignet, da han var helt fri foran mål, men hans forsøg blev reddet, og i stedet gjorde AC Horsens det til 3-1 ved Kasper Junker, da FC Fredericia begyndte at skifte en del ud, og flere spillere var på uvante positioner.

Trods føringen til AC Horsens ændrede det ikke på FC Fredericias koncept, der havde et skarpt udtryk. Med lidt mere skarphed og kynisme kunne det være blevet til et mål i slutfasen.

Kampen endte 3-1 til AC Horsens, men det ændrer ikke på, at FC Fredericia i årets første træningskamp leverede en indsats, som efterlod et positivt indtryk.

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere
DEL