Tendensen med tyveri fra varebiler i Fredericia fortsætter. 

I den seneste tid har der været tyveri fra varebiler i Fredericia, der har holdt parkeret ved blandt andet hoteller. 

En del af tilfældene har været ved Trinity Hotel & Konference Center, og det er sket igen, oplyser vicepolitikommisær Finn Ellesgaard. Tyveriet har fundet sted mellem søndag klokken 16:30 og mandag klokken 08:20, hvor man har lavet en underboring under låsen, og på den måde fået åbnet bilen.

Fra varebilen er der stjålet en køletaske, tøj og en GPS-radio.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.