Et år er gået siden kalenderen sidst viste første tirsdag i oktober. Der er sket meget – også meget mere end nogen kunne have forudset. Sidst åbnede Mette Frederiksen Folketinget for første gang efter et flot valg. Hun så frem mod et år med politiske mærkesager på programmet, men i stedet står der Corona på det meste.

2020 har indtil nu været året som de fleste gerne ville have overstået. Det tror jeg langt hen ad vejen også har været tilfældet for Statsminister Mette Frederiksen. Det startede godt, det politiske valgprogram skulle gennemføres, men inden det politiske år for alvor kom i gang, ja så blev det sat på pause. Mere eller mindre, i hvert fald.

Fredag d. 13. er en mytologisk dag – og fredag d. 13. marts 2020 vil blive noget de fleste danskere husker resten af livet. Danmark lukkede ned efter Statsministerens pressemøde onsdag aften. Det var en aften hvor det politiske Danmark gik fra fremsyn og store programmer til kriseberedskab og en række pressemøder.

Man kunne godt skrive om de politiske tiltag der er fremlagt, eksempelvis den ventede tilbagetrækningsreform, der sikrer den ikoniske Arne sin tidligere tilbagetrækning. Men det der har fyldt meget de seneste måneder er Corona og den danske håndtering.

Til en start var der skepsis i befolkningen overfor Statsministeren og den øvrige regerings håndtering af Corona. Den blev efterfulgt af noget der næsten mindede om en heltestatus af Statsministeren, noget der også længe kunne spores i meningsmålingerne.

Siden kom en kritik, en kritik af håndteringen, af genåbningen og af de beføjelser som Folketinget har givet til flere ministre. De vedtagne solnedgangsklausuler blev betvivlet – og et par af dem var da også med god grund. Det var Statsministeren der stod med pressemøderne, selvom det hun præsenterede gang på gang var noget der blev besluttet af et enigt Folketing. De andre partier fik ikke den samme omtale og medietid som Statsministeren. Man kunne nok sige, at det eneste rigtige var et enigt Folketing, det tror jeg ikke mange betvivlede i starten. Men med tiden skulle der ske noget.

Især da Corona var på tilbagetog henover sommeren var der plads til en række politiske slagsmål. De handlede fortsat om Corona, men det var lette point for de øvrige partier i Folketinget, for med et par måneders krise i bagagen har man kunnet se på andre landes resultater og finde de ting hvor Danmark lavede fejl i håndteringen af Corona.

Nu hvor Corona er en del af hverdagen er der også blevet plads til andre ting. Instrukskommissionen kører fortsat, det gavner nok alle andre end Venstre og Støjberg. Samtidig står Venstre historisk dårligt i meningsmålingerne, formanden, Jakob Ellemann Jensen, har ikke vist sig som den stærke og karismatiske leder som mange havde forestillet sig han ville være. Noget skal der ske for Venstre, for ellers kan det gå helt galt ved næste valg.

For på den anden side står Mette Frederiksen med mere end 30% af stemmerne i meningsmålingerne, samtidig med at hendes bedste fjende, Radikale Venstre, står til en massiv lussing, således at det ikke er de stemmer hun skal bygge sit flertal på. Det vil næsten nok give hende endnu flere stemmer.

Man kunne også læse et par politiske kommentatorer der spår et valg lige om hjørnet. Det kunne da meget vel være en god anledning for Mette Frederiksen at gøre det når folketinget åbner – men husker man tilbage til da Lars Løkke Rasmussen udskrev valg, der var socialdemokraterne på tasterne og skældte ud over, at han gjorde det imens Mette Frederiksen var syg. Det omvendte er tilfældet nu, hvor Jakob Ellemann Jensen efter en operation er sygemeldt yderligere et par dage. Det perfekte moment at udskrive valg må altså vente lidt endnu.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer