I sidste uge var der to kampe på programmet, og det er igen tilfældet nu. I denne uge venter der Fredericia Håndboldklub to udekampe startende med Skanderborg Aarhus Håndbold på udebane i dag.

I onsdags stod FHK i Blue Water Dokken i Esbjerg. Lørdag gjalt det i det thansen ARENA mod KIF Kolding, og tirsdag går turen til Ceres Arena i Aarhus. Det giver ikke meget restitution, og det undrer holdets træner, Gudmundur Gudmundsson, at programmet skal være så tæt.

– Det er meget mærkeligt, at vi kommer ind i sådan en rytme. Det er meget hårdt. Vi har to udekampe nu, og det er meget en svær uge for os, sagde Gudmundsson efter sejren mod KIF Kolding med henvisning til, at det tirsdag gælder Skanderborg Aarhus og på lørdag gælder Nordsjælland Håndbold.

adp-as.dk

Den islandske træner kan til gengæld glæde sig over, at FHK spillede godt i hele kampen mod KIF Kolding og vandt med 28-25. Fredericianerne har ikke haft for vane at holde niveau i hele kampen, men det var tilfældet mod KIF Kolding, hvor holdet dækkede godt op hele kampen, og hele tiden fandt løsninger angrebsmæssigt.

Det er der også brug for mod Skanderborg Aarhus, der er inde i et endnu hårdere program end FHK. De spiller med i European League, hvor der ganske vist ikke er kampe i disse uger, men det kan have trættet dem tidligere og gøre, at de ikke er så friske som normalt. Til gengæld skal FHK være oppe på dupperne. Det kan godt være, at Skanderborg Aarhus er på en niendeplads, men de er inde i en klart opadgående formkurve efter i starten af sæsonen at have tabt de første tre kampe. De er ved at rette på efterveerne fra det, og har sat kursen mod at overhale hold på de yderste pladser i top-8.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I den seneste tid har Skanderborg Aarhus spillet tætte kampe mod Bjerringbro-Silkeborg og GOG fra den øverste del af tabellen, hvor det ikke er blevet til point, men til gengæld blev det senest til en snæver sejr mod HC Midtjylland. Der venter derfor en kamp, hvor FHK skal præstere som mod KIF Kolding, hvis de skal have noget med hjem fra Ceres Arena, hvor der er kampstart klokken 19:00.