Torsdag den 9. september, med et års forsinkelse, kan Christianskirken i samarbejde med Y’s Men i Fredericia endelig invitere til den første af en – forhåbentlig lang – række Syng Sammen-aftener.

I fællesskab skal deltagerne gå på opdagelse i den nye højskolesangbog. Der bliver anledning til at genopleve de gamle og elskede kendinge, og til at stifte bekendtskab med nogle af de nye sange, der er kommet til.

Sognepræst Eva Jerg udvælger sangene til aftenens første time, og efter en kaffepause bliver det tid til forslag fra deltagerne. Ved flygelet vil organist Hans Esbjerg styre takten.

Aftenen starter kl. 19 og slutter kl. 21. Der er gratis entré, og i pausen kan der købes kaffe/te og kage. Et eventuelt overskud vil Y´s Men klubben give til velgørende formål i Fredericia Kommune.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her