‘Byger der går og kommer, det er den danske sommer’. Sådan skrev Thøger Larsen i ‘Danmark, nu blunder den lyse nat’. Men byger har der ikke været mange af på det sidste.
Endelig! Den tanke strejfede nok rigtig mange danskere i går da regnen begyndte at dryppe over Fredericia.
Afbrændingsforbud har vi haft længe – og selv den smule regn ændrer da heller ikke på det. Græsplænerne er gule og planterne lider. Der er tørke over Danmark, så den lille smule regn kom for mange i går kærkomment.
Men selvom vi var ‘heldige’ igår, så tyder intet på mere regn – de kommende dage viser solskin og høje temperaturer igen.