Nordjyllands Politi kan i dag, den 12. februar 2022, oplyse, at den 22-årige kvinde Mia Skadhauge Stevn er fundet død i Dronninglund Storskov. De pårørende er underrettet.

Mia er endelig identificeret via retsmedicinske undersøgelser.

Det oplyser efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, der siger:  

– Politiets undersøgelser i Dronninglund Storskov pågår fortsat, men vores forventning er, at de afsluttes sidst på dagen. Derfor vil man stadig se politi i området og andre steder som følge af politiets efterforskning.  

De pårørende er underrettet. Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til pressen i denne tragiske sag. Det beder politiet om forståelse for – af hensynet til de pårørende og af hensynet til det igangværende efterforskningsarbejde.