Forside Fredericia En verdensstjerne kommer til Fredericia: Mike Stern feat. Darryl Jones, Keith Carlock...

En verdensstjerne kommer til Fredericia: Mike Stern feat. Darryl Jones, Keith Carlock og Bob Malach

DEL

Mike Stern er intet mindre end en guitarlegende. Mike Stern har hørt til eliten af jazz guitarister i mere end 40 år og er efter et par års ufrivillig pause, hvor han brækkede begge arme og slog skulderen voldsomt ved et uheld, tilbage på scenen og med et nyt album som han har kaldt ”Trip”.

Albummet er hans 17. som soloartist, siden det første, der kom lige i halen på hans tre-årige samarbejde med legendariske Miles Davis i starten af 80’erne.

Stern har 6 Grammynomineringer og har sammen med John Scofield været selve definitionen på ’guitaristen’ i moderne jazzmusik, som før nævnt er hans samarbejde med Miles Davis legendarisk, men der har været rigtig mange highlights i hans lange og glorværdige karriere og her skal nævnes hans tætte samarbejde med navne som Jaco Pastorius, David Sanborn, Brecker Brothers, Steps Ahead, Yellowjackets og en lang række prominente solister som han har indspillet og turneret med.

På denne tour, som bringer ham forbi Tøjhuset, medbringer han som sædvanligt et stjernehold af musikere, bl.a. det nuværende Rolling Stones medlem, bassisten Darryl Jones, som har spillet med ’rullestenene’ siden 1994. Foruden dette samarbejde har Darryl Jones igennem mere end 35 år også spillet med folk som  Sting, Herbie Hancock, Peter Gabriel, Eric Clapton, Madonna, John Scofield og ikke mindst Miles Davis, hvor han var med i samme periode som Mike Stern!

På trommer selveste Keith Carlock, en af branchens mest benyttede trommeslagere, der har et CV, der kan fortælle at han har lagt grooves og beats hos bl.a. John Mayer, TOTO, Sting, Steely Dan, Diana Ross, Larry Carlton, Faith Hill, Rascal Flats, Paula Abdul og James Taylor!

Sidst men ikke mindst finder vi saxofonisten Bob Malach, der ligesom de andre i bandet kan fremvise et fantastisk CV der fortæller om et hav af samarbejder med verdensstjerner som Stanley Clarke, Horace Silver, Madonna, Barbra Streisand, Steve Miller, Robben Ford og ikke mindst 6 år i Stevie Wonders band.

Der er få billetter tilbage.

Koncert på Tøjhuset fredag d. 16. november kl. 21. Billetsalg:  tojhuset.dk.

https://jutlander.ddk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia