Endnu en uge er gået i dansk politik, endnu engang er der tale om en begivenhedsrig en af slagsen. Jeg giver her mine bud på ugens optur og ugens nedtur i ugen der er gået.

Ugens optur kunne gå til partierne der ønsker genåbning, måske særligt de blå partier. Det var i denne uge, at SF valgte at gå offensivt ud med en melding om, at de bakkede op om en genåbning af Danmark i de egne og på de områder hvor konsekvenserne ved en nedlukning er størst. Det må siges at være en sejr for det pres som oppositionen igennem nu to uger har lagt intensivt på Regeringen.

Når jeg skriver at opturen ”kunne” gå til dem, så er det fordi at SF i løbet af ugen også næsten nåede at trække hele opbakningen til en genåbning tilbage. Men grunden til dette skal man med en rimelig sandsynlighed finde i Kolding Kommune, der i denne uge for mig at se er ugens tabere.


Indledningsvist kan man sige, at Kolding Kommune ikke politisk er ansvarlig for situationen, hvorfor man måske kan diskutere retmæssigheden af, at de er medtaget her som ugens tabere. Men med et eksploderet smittetal, en borgmester der først kritiserer regeringen og siden trækker i land og anerkender nødvendigheden ser det bare ikke godt ud for Kolding. Tillige kan man tilføje Fredericia Kommune på listen, efter smittetallet i kommunen her også er steget voldsomt i løbet af ugen.

Måske havde det været mere passende at kalde ugens taber i dansk politik for den første fase af genåbningen? Det er hos børnene i skolerne, at smitten er blevet spredt voldsomt. Det har altså fået nogle af de konsekvenser, som man havde frygtet ved en genåbning.

Det fik i hvert fald SF til at trække i land igen.

Som rubrikken beskriver det, så blev denne uge også ugen hvor “Skaberen, taberen, frelseren”, en bog om Dansk Folkeparti kom på gaden. Jeg har selv ivrigt lyttet mig igennem den på lydbog – og kan berette om en bog der tager læserne (eller lytterne) med bagom det politiske magtspil, en bog der analyserer de forskellige faktorer i Dansk Folkepartis både optur og nedtur – og så er det en bog der er skrevet midt i orkanens øje. Dansk Folkeparti er et parti i frit fald, et parti der virkelig skal genfinde sig selv – og finde deres vælgere igen.

Læs sidste uges opsamling her:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer