Mange fredericianske borgere samles hver onsdag og lørdag på Axeltorv, hvor man så har rig mulighed for at få sig en snak, men også en god handel.

Det er onsdag formiddag, og vi kører mod Axeltorv. Der er nemlig torvedag i dag. Pladsen er godt bemandet, og der er en masse boder, hvor der blandt andet kan købes ost, honning, kartofler og mange andre lækre sager.

Der er god god aktivitet på torvet trods hedenbølgen. Det første vores øjne får øje på er en lang kø foran en hvid varebil. Det er ostemanden. En dame bliver betjent, vi går der over, og hun siger “jeg skal bare have den sædvandlige”. Der bliver ønsket god dag, og damen forlader ostemanden med en pose fyldt.

Vi får fat på en herre, og spørger lidt ind til, hvorfor han er kommet på sådan en sommerdag, og om hvor tit, han kommer.

“Jeg kommer ikke altid for at købe ost eller kartofler, nogle gange kommer min hustru og jeg bare for at snakke med nogle af de andre, som også kommer,” siger manden.

“Min hustru og jeg kommer faktisk også om lørdagen, der er der jo også torvedag. Der plejer også at være flere om lørdagen, men nu hvor det er 25 grader, og sommerferie, så kan det jo også være derfor, at der ikke er kommet så mange på en onsdag som idag” slutter den flinke herre af med af sige, og ønsker mig god sommer.