Den vigtigste ting i fodbold, nemlig at sparke bolden i kassen, manglede da FC Fredericia søndag eftermiddag indkasserede deres fjerde nederlag i træk.

FC Fredericia var inden gårdagens opgør kommet ind i lidt af en negativ spiral. Tre nederlag i træk er aldrig sjovt, og især ikke når man som FC Fredericia slet ikke er vant til at stå i den situation.

Derfor var det ikke til at vide, om det havde sat sine spor fra start mod Skive, men det var ikke tilfældet. FC Fredericia lod sig ikke gå på af det, men pludselig skete det, der ikke måtte ske. Skive slog kontra og første gang de betrådte FC Fredericias felt lå bolden i kassen.

https://www.vinmedmere.dk/

Det var en kold spand vand i hovedet på FC Fredericia, som ellers forinden havde haft chancen for at bringe sig i front. Som set flere gange på det seneste ramte kynisme FC Fredericia lige i hovedet.

Særligt i anden halvleg var der et stort spilovertag til FC Fredericia, men ind ville bolden ikke. Den ene store chance efter den anden blev brændt, og Skive-målet virkede forhekset. Det lykkedes ikke FC Fredericia at få scoret, og derfor blev det til et nederlag.

Se har Sportsredaktørens dom:

00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (4): Kan intet stille op ved målet. Undervejs så han ved et enkelt tilfælde skidt ud, da han boksede til en bold, som han burde have grebet. Til gengæld reddede Nybo holdet, da han reddede en relativ fri chance i anden halvleg.

Jacob Buus (4): Var tilbage efter at have afsonet karantæne, og bød sig fint til offensivt.

Erik Nissen (4): Blev ikke for alvor sat under pres udover ved målet, hvor forsvaret til gengæld ikke så alt for heldigt ud.

Lukas Enevoldsen (7): Solid kamp af den høje stopper. Ikke til at se, at han ikke spiller fast.

Henry Uzo (4): Bidrog fint offensivt, selvom han spillede i den forkerte side i forhold til, at det som højrebenet er sværere offensivt på venstre back.

Andreas Oggesen (00): Spillede I det store hele fornuftigt, men der er ganske enkelt utilgiveligt at få rødt kort for brok. Uenig med dommeren eller ej burde Oggesen være for klog til at brokke sig til rødt.

Christian Ege Nielsen (7): Var tilbage på midtbanen, og det klædte virkelig holdet. Trods, at kompetencerne er mere defensivt, gik han godt med i det fremadrettede spil.

Anders Holvad (4): Forsøgte en masse, og noget af det lykkedes, men indlæggene var generelt ikke skarpe nok.

Mathias Gertsen (10 – Man of the Match): Bortset fra, at der manglede mål, var det ganske enkelt en fornøjelse at se ham spille. Gertsen var hovedarkitekten bag FC’s offensiv, som bare manglede at lave det vigtigste output, nemlig mål.

Agon Mucolli (4): Lavede et fremragende indlæg til Enna, som skulle have scoret. Foruden den aktion manglede der lidt fra Agon i forhold til hvad man har været vant til.

Steven Enna (02): Den amerikanske spydspids skulle have scoret minimum et mål. Han havde to chancer, som han under normale omstændigheder burde have scoret på.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

___

Kristian Kirkegaard (UB): Afløste Holvad med 20 minutter igen. Var tæt på at score, men hans skud blev blokeret i sidste øjeblik.

Victor Torp (UB): Nåede ikke rigtigt at komme i fokus.

Dennis Høegh (UB): Nåede knap nok at få en boldberøring.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer