Jeg sidder i min bil en regnvåd aften i Fredericia. Om lidt skal jeg mødes med en ung mand, der gerne vil fortælle mig om hans opvækst med misbrug og salg af stoffer. Jeg er spændt på om han kan give mig svarene på, hvorfor at man bliver pusher – eller dødens købmand om man vil.

Hvad er det som driver et menneske til at sætte sig selv i risikozonen for at blive taget af politiet eller få en fængselsstraf? Hvorfor sælge stoffer til andre mennesker, som folk risikerer at dø af? Jeg kender godt nogle af årsagerne, men jeg vil med dette indlæg på bloggen give jer læsere et indblik i en verden og et miljø – som mange ikke kender. Det er mennesker af kød og blod det handler om – og fordommene er mange.

Jeg stiger ud af bilen og vores blikke mødes. Den unge mand smiler imødekommende og siger “hej Sune”. Ved første øjekast ligner han en ganske almindelig, ung mand i 20erne. Endda med et mildt udtryk i ansigtet.

Han tilbyder at vi går hjem til ham – og det takker jeg ja til. Jeg har valgt at kalde ham Anders, fordi at han ønsker at ligge fortiden bag sig. Det er en fortid, som lige har været gennemlevet med store konsekvenser for ham. Vi kommer ind hans lejlighed og sætter os i køkkenet overfor hinanden. Han tænder en cigaret og begynder at fortælle om hans liv.

“Altså jeg er jo født og opvokset her i Fredericia. Jeg har faktisk haft en lidt hård barndom”, fortæller han.

Som kun 4 år gammel blev han seksuelt misbrugt af et familiemedlem. Det stod på i 2 år. Det mener Anders selv er grunden til at han fik en rigtig svær opvækst.

“Jeg blev mobbet rigtigt meget i skolen og følte mig udenfor. Jeg kunne ikke rigtig finde min plads i livet. Jeg kunne heller ikke sidde stille. Jeg holdte mig rigtigt meget for mig selv igennem skoletiden og havde ikke rigtigt nogle venner”, siger han stilfærdigt.

Da han var omkring år 11 gammel, begyndte han at bruge rigtig meget tid nede ved Ungdommens Hus. Der lærte han meget omkring hash. Jeg spørger ham, om der blev røget meget hash dernede, og det svarer han ja til:

“Vi røg det ude på skate området og nede bag ved togbanerne. Der var nogle huse nede bagved – de er revet ned nu – men der mødtes vi rigtigt mange mennesker og sad og røg hash sammen dernede. Da jeg tog mit første hvæs af joint, der var jeg flyvende. Fordi at jeg havde rigtigt mange tanker – også selvmordstanker – på grund af at jeg var blevet seksuelt misbrugt. De tanker de forsvandt når jeg røg hash. Pludselig kunne jeg tale med folk og jeg følte mig tilpas”.

Ecstacy som 13-årig

Anders sidder stille og fortæller, hvordan hashen skabte et sammenhold blandt de unge, og hvordan han på den måde fik venner. Misbruget blev til et socialt fællesskab, hvor han de næste 2-3 år hyggede sig. Så begyndte han at stifte bekendtskab med Ecstasy kun 13-14 år gammel:

“Alle mine problemer forsvandt lige pludselig. Jeg kunne bare sidde og slappe af og se en masse fede ting. Jeg brugte stofferne til at bedøve mig selv med, jeg gjorte det ikke for sjov skyld. Jeg følte mig svigtet af systemet – der var ikke noget hjælp at hente, jeg prøvede at råbe højt nogle gange for at få hjælp af kommunen. Men de lukkede fuldstændigt ned. Min mor tog fat i kommunen da jeg var omkring 14 år: Hun sagde at den var helt galt med mig”.

Anders sumpede til i stoffer (Foto: Arkiv)

Kommunen lavede en § 50 undersøgelse på Anders. Men de mente at det var hans mor, der havde problemer med at opdrage ham.

Jeg spørger om hans mor godt vidste at Anders var blevet udsat for seksuelle overgreb

“Nej, det fandt hun først ud af da jeg var 18 år. Jeg har ikke kunne sige det til nogen, fordi at jeg følte mig forkert og ulækker. Manden som forgreb sig på mig var et familiemedlem. Han er aldrig blevet straffet og bor i dag i et andet land”, fortæller Anders.

I skolen gik det heller ikke godt. Han fulgte aldrig med. Lærerne kunne heller ikke styre ham, så han nåede at gå på mange skoler. Samtidig flyttede familien meget rundt. Anders røg ofte en joint før han gik i skole, og så sad han ellers bare og sumpede i timerne. Han mener selv, at det er derfor hans matematikfærdigheder er så dårlige i dag. Altså på grund af hashen.

“Jeg begyndte allerede i skolen at sælge hash. Ikke ret meget – men nok til at de andre synes at jeg var lidt sej. På den måde blev jeg populær, hvis man kan sige det sådan. Det var vigtigt at jeg følte mig accepteret, fordi at jeg følte mig så forkert. I begyndelsen var det svært, fordi at der ikke var mange som ville købe hash af mig, fordi jeg var så ung. Men stille og rolig steg mit salg og jeg begyndte at tjene penge på det. Jeg blev bidt af at tjene penge. Når du er så ung og har råd til at købe fedt tøj og smarte sko, så fremstår du jo pæn udadtil – og det var en rigtig fed følelse”, siger Anders.

Diagnoser og problemer

Undervejs i sit komplicerede liv blev Anders udredt psykiatrisk. Han fik diagnosen PTSD og paranoid skizofreni. At han samtidig med udredningen var på stoffer ændrede ikke på psykiaternes vurderinger. Da han var 18 år gammel begyndte Anders at bede om hjælp. Han kom i behandling, og behandlerne kunne godt se at der var noget galt:

“Jeg lagde dengang alle kortene på bordet – og så blev jeg udredt for paranoid skizofreni. Samtidig med at jeg eksperimenterede med ecstasy, prøvede jeg også amfetamin. Det blev jeg helt vild med og jeg tog det på daglig basis. Lige så stille stiftede jeg også bekendtskab med kokain og svampe”.

Misbruget var ikke vanskeligt at komme i nærheden af. For Anders fortæller at det altid har været nemt at få fat i stofferne i Fredericia. Han mener at det er endnu nemmere idag. Men selvom han solgte meget hash, så havde han stadigvæk svært ved at finansiere hans misbrug. Kokain er dyr i de mængder, som Anders indtog det i.

“Der hvor jeg købte mit kokain kostede det 1000 kroner per gram. Det er mange penge, når du er så ung, så skal der sælges nogle klumper. Som 16-årig begyndte jeg at lave indbrud og stjæle. Efter at jeg blev seksuelt misbrugt, talte jeg ikke med min far i flere år, for ham der havde gjort det var tæt op ad min fars relation, så jeg brød mig ikke om at komme der. Når jeg var på weekend hos dem, så fik jeg tæsk af min stedmor. Hun var alkoholiker og kunne ikke styre sig selv. Så jeg havde ikke kontakt med min far i 7 år. Jeg havde ikke en faderskikkelse. Jeg havde min mor, men hun kunne slet ikke styre mig”, fortæller Anders.

Misbruget skulle finansieres (Foto: Arkiv)

Da Anders var omkring 17 år gammel, begyndte han at få en følelse af at være afhængig af stoffer. Både af hash, men nu også af kokain. Han røg hash hver dag. Det var også som 17 årig at han blev afhængig af morfin. Først Dolol, så Oxycontin. Han røg også Fetanyl plaster.

100.000 om måneden

Kommunen skaffede ham en lejlighed og betalte indskud og møbler. Men det skulle de aldrig have gjort, mener Anders:

“De skulle hellere have sendt mig på et opholdssted. I stedet for blev mit misbrug mere massivt og min narkohandel eksploderede. Jeg kunne tjene 100.000 kroner i måneden uden nogen problemer og det var kun på hashhandel. Men jeg brugte alle mine penge på mit misbrug, så jeg stod alligevel uden penge den 1. i måneden. Her skulle jeg også betale min gæld til min pusher. Jeg brugte flere penge end jeg havde tjent”.

Anders begyndte at oprette Kviklån, da han blev 18 år. Han var kommet i kontakt med sin far igen, der gerne ville have ham væk fra Fredericia for at hjælpe ham ud af sumpen. Det sagde Anders ja tak til, og så kom han væk fra sin lejlighed. Sammen tog de væk. Men Anders havde taget 200 morfinpiller med sig.

De var væk på halvanden uge.

“Da jeg var på toppen af mit morfinmisbrug tog jeg mellem 1000 og 1500 mg om dagen. Det var ikke sjovt. Jeg følte mig som en zombie. Dengang gav jeg mellem 200-300 kroner for en 80 mg morfin pille. I en periode fik jeg selv pillerne på recept, og her fik jeg tilskud – så jeg gav omkring 100 kroner for en pakke med 100 piller”, siger Anders.

Anders var afhængig af morfin i 7 år. Hvis han ikke tog morfin inden at han lagde sig til at sove, så kunne han vågne op med kramper om natten. Hans ritual var at ryge en joint og så sniffe en morfin pille inden han gik i seng. Men han lagde også en streg morfin op til om natten – og en til om morgenen. Hvis han vidste om aftenen at han ikke havde til om morgenen, så holdte han sig vågen indtil han kunne få fat på mere morfin. Så slemt var det.

Sælgeren og broen

“Jeg solgte overalt også helt åben ude i gaderne. Nogle gange bar jeg rundt på 2-3 kilo hash, når jeg skulle fra et sted til et andet. Men så puttede jeg dagligvarer oven i posen. Men jeg var så langt ude at jeg var fuldstændig ligeglad. Det tidspunkt hvor det gik op for mig, at jeg var alvorligt ude at skide var, når jeg sidst på måneden ikke havde hverken narko eller penge – og jeg skulle afregne få dage senere”, fortæller Anders

Han skyldte på det tidspunkt rigtigt mange penge væk. Han tog ud til sin mor og sagde at hun blev nødt til at hjælpe ham, fordi han stod i gæld. Det havde han gjort et par gange før, men denne gang ville hun ikke hjælpe ham:

“Det hele ramlede sammen for mig. Så jeg tog ud på Lillebæltsbroen og stod derude og tænkte – at nu hopper jeg. Jeg gider ikke mere. Men jeg kunne ikke finde modet til at hoppe ud fra broen. Jeg tog tilbage til min mor og sagde, at jeg ville ind til byen for at finde noget narko”.

Hans mor havde dog rundt til flere behandlingssteder, mens han havde været væk. Men der var ingen ledige pladser. Så hun kørte Anders på psykiatrisk afdeling i Vejle, fordi han var selvmordstruet og havde voldsomme abstinenser. Der blev han indlagt. Han var indlagt i 20 dage, hvor han fik metadon til at tage de værste abstinenser.

“Men min krop skreg efter Fredericia. Men jeg blev der – og efter de 20 dage fik jeg en plads på et behandlingshjem. Da jeg kom i behandling indså jeg at mit misbrug virkelig var et problem. Jeg fik stadig metadon, men stofferne trak fortsat i mig. Jeg var ikke klar til at slippe stofferne. Så jeg begyndte at tage heroin og ryge kokain på behandlingshjemmet. Der var flere som tog stoffer med ind, og jeg byttede noget af min metadon væk for heroin”, forklarer Anders.

Han havde altid set ned på heroin misbrugere, men nu blev han selv en af dem. Anders var i behandling i 16 måneder. Da det var allerværst vejede han kun 51 kg. Han kom ud af behandling i august 2018 og har ikke taget stoffer siden:

“Jeg fik ellers et arbejde, men det kunne jeg ikke holde til, da jeg også har et fysisk handicap. Så lige nu går jeg og tænker på, hvad jeg gerne vil lave. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og jeg holder også nogle foredrag om mit liv nu. Jeg håber at min historie kan være med til at få nogle af vores unge til at holde sig væk fra stofferne i Fredericia”, slutter Anders.

Det håber jeg også. Vi afslutter interviewet og tager pænt afsked med hinanden. På vej hen mod bilen reflekterer jeg over mødet med Anders. I hele morfindebatten er det blandt andet pusherne som har været skurkene. Det er dem, der bringer kaos, splid og ødelæggelse ind i Fredericias familier.

Årsagen til at man begynder at tage stoffer er meget forskellige. Jeg mindes ikke selv at det i begyndelsen var for at lukke ned for mine følelser. Jeg blev som 14-årig præsenteret for hash. Jeg prøvede det fordi jeg synes at det var sejt og spændende. De første gange havde det ingen effekt. Men derefter blev jeg så voldsomt påvirket at jeg ikke havde lyst til at ryge hash, igen. Der gik et par år før at jeg selv begyndte at ryge regelmæssigt.

At være misbruger og sælger er et helvede, siger bloggeren (Foto: Fredericia AVISEN)

Jeg undrer mig tit over kommunernes forsøg på løsninger. Anders gav de en bolig. Jeg ser ofte sådanne halve, midlertidige løsninger på udsatte området. Man hjælper jo ikke en ung mand med en alvor diagnose og et voldsomt misbrug ved at overlade ham til sig selv i egen bolig. Det forværrer kun hans situation yderligere – og omkostningerne fra et samfundsmæssigt synspunkt forøges. Det er naivt.

At være narkohandler er dybt stressende. Det er lidt ligesom at have sin egen virksomhed, men du må holde styr på alle detaljer oppe i hovedet, for ellers er du på den. Du er heller ikke forsikret, så hvis du bliver udsat for røveri af det du sælger, så hænger du på gælden. Din virksomhed er døgnåben – og dine kunder er ofte desperate, uden respekt for ens privatliv. Hvis man så oveni det har et misbrug, så stiger dit stress niveau yderligere.

Meget foregår på kommission eller klods, så man er afhængig af ens kunder kommer og betaler til tiden. For hvis ikke at de gør det, så står du selv med regningen – plus dit eget forbrug – og det kan skabe alvorlige problemer. Kort sagt er det et rigtig dårligt job, hvilket Anders også måtte sande i den sidste ende.

Der findes røvhuller derude i gaderne, men Anders er ikke en af dem. Jeg ved at vejen til at liv uden stoffer er lang og besværlig, men jeg ved også at det ikke er umuligt. Jeg håber at Anders kommer igennem nåleøjet.

https://www.fredericiafriskole.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her