Et af Tøjhusets mange tilbud er gratis fredagsjam med et fast indslag efterfulgt af publikum, der ønsker at give et musikalsk bidrag på scenen. Den 8. april var Kielstofte/Østergaard på scenen som erstatning for Breakaways, der aflyste pga. sygdom. Både Kielstofte og Østergaard er ekvilibrister på deres instrumenter.

Fra første færd blev man hensat i en afslappet stemning, hvor det osede af Oscar Peterson og Erroll Garner og lignende kunstnere. Der blev dog rum til improvisation over det brede klangbillede, hvor tone, skala og kvintcirklen blev endevendt både forfra og bagfra, noget kun de dygtigste kan udfordre. Man følte sig hensat til en New York natklub i de sene nattetimer, dog uden den røg, der tidligere prægede disse etablissement.

Poul Rand, musikanmeleder

Uden at fremhæve nogen specielt, så var det dog bassisternes eftermiddag, de forskellige bassister formåede at bruge hele halsen i flere oktaver og med lidt forskellige teknikker både på kontrabas og elbas. Et ungt orkester gav et nummer, de havde opført til deres dimension, den unge bassist havde hele halsen som arbejdsplads og der brugtes lidt slapbas i de høje oktaver og almindeligt solidt grundspil, godt gået en kommende NHØP?

Fra en rusten søm til en stradivarius, ja sådan lyder det, når man på fornemste vis leger med tonerne på en violin, desværre vendte violinisten konstant ryggen til, så jeg ikke kunne lure hans opgang og teknik. Men når man kan rasle så meget med strengen og tonerne at de lyder forkert og under opgangen ændre det til en ren stradivarius lyd, ja så kan man noget med buen. Dette og andre spidsfindigheder blev flot udført af den for mig ukendte fiol spiller.

Nana Pi, som er et utroligt talent med sit blæseinstrument, hjalp med at lægge bund i flere af de musikalske indslag sammen en kollega, også på horn. Det blev ikke den eksperimenterende musik, Nana Pi kan være kendt for at deltage i, det var publikum nok også for bredt til, improvisation kan være rodet eller intellektuel for de ikke indviede. Nana har en original lyd på sit horn ved hjælp af de teknikker, hun bruger. Man kan kun beundre den måde, hun arbejder med musikken og de resultater hun opnår.

Konklusion på en musikalsk eftermiddag er, at Fredericias talentmasse inden for musikken er uendeligt stor. Det store publikums fremmøde vidner om det ikke bare er, fordi der er gratis entre folk kommer. Publikum nød stemningen og musikken.

Nana Pi er arbejdshesten bag disse arrangementer. Vi andre, at håber Nana og co. holder fast i den tradition, der skaber så megen musikalsk glæde for byens borgere.