Mange af klubbens svømmere har i den forgange uge været til forskellige stævner rundt om i landet.

Vestdanske Junior/Senior – langbane.

I weekenden 16-18 marts deltog klubbens ældste svømmere i Vestdanske Junior/Senior mesterskaber på langbane i Hjørring. Her blev der svømmet rigtig stærkt og flere klubrekorder stod for skud. Det samlede hold bestod af KI svømmerne; Clara Lynggaard, Sofie Sjøgren, Ida Raabjerg Møller, Louise Jensen, Frederik Dumstrei, Morten Baxter og Lucas Grinderslev.

Udover flere personlige og klubrekorder (Louise Jensen og Sofie Sjøgren) blev det også til en del finaler for svømmerne samt en bronzemedalje til Louise Jensen.

Frederik Dumstrei sikrede sig også kvalifikation til næste års Vestdanske Mesterskaber i 200 fri.

Regionsmesterskaber langbane – region Syd

I samme weekend 16-18 marts var klubbens årgangssvømmere i Odense til regionsmesterskaber. Her blev ligeledes svømmet stærkt og for de lidt mindre rutinerede svømmere var det ligeledes muligheden for at prøve kræfter med langbanesvømning.

Henover weekenden blev det til en masse flotte placeringer til Erritsø Svømmerne. Medaljer blev det til for Emilie Bech Kjælgaard, Laurits Sigaard, Christian Lorey, Peter Rom Poulsen, Julie Dumstrei og Mathilde Thy Asmussen. I tillæg til ovennævnte deltog også Luna Holm Møller, Anna Madsby Rohde, Anna Lykke Vangsgaard, Leonora Druett, Nanna W Poulsen, Sissel Jensen og Maja Rolighed.

Søndag svømmede holdkappen bestående af Laurits, Peter, Mathilde og Maja sig til en bronzemedalje i sjov-mix.

Klubstævne

Den 19.3 blev der afholdt klubstævne for klubbens Talent, øvet og nogle letøvede svømmere. Det var nogle super seje svømmere der var i vandet. På kanten var der rigtig god stemning med fuld opbakning fra de mange forældre og bedsteforældre.