Solen skinner, himlen er blå og vækkeuret er tilpasset `den nye normal´. 

Forureningen er mindre, og trods meget synes svært, virker det som om at kloden og klimaet har fundet et vandhul. Ønskescenariet kunne være at corona-klima-følgevirkningen flyttede med ind i jordens fremtid. 

Udover klimaperspektivet og vores fysiske formåen, er min opmærksomhed rettet mod den mentale sundhed. 

Ungermanns “Palle alene i verden” er flere gange dukket op på min indre boghylde. De mennesker jeg har talt med den sidste måned, nævner ensomheden og manglen på at blive rørt af fysiske hænder; jeg troede nu aldrig, at knus kom til at gi’ fortabt!

Tiden inviterer til at tænke og handle anderledes. Vaner må slippes. Friheden blev pludselig indskrænket, mens livet går videre, trods oplevelsen kan være, at livet fra den ene dag til den anden, gik i stå. 

Jeg har personligt taget `den nye normal´ til mig, for livet bliver ved med at gå. 

Mine egne lette grublerier gik på, hvad jeg personligt kunne gøre, og hvordan jeg vil kunne bidrage til stadigt nærværende fælleskab, midt i distancen. Altså, være social ansvarlig og holde kadencen samtidig. 

Jeg fandt på at skabe et virtuelt yogastudie på Facebook (min yogastund 🧘🏽).  Et sted hvor dialogen kan flyde og hvor mennesker kan holde ved bevægelsen, hinanden, fællesskabet og deres fysiske og mentale helbred. Dem som vil være med møder op til yoga på et bestemt klokkeslet, sammen, og yoga-stunderne foregår live. 

Jeg har altid beundret de små tings lov. Eller, det store i det små, og måske er de små ting pt i højsædet, som aldrig før. 

Min omsorgsfulde og kærlige mor som er super sej til at formidle tingene og det større, simpelt, siger at vi skal smile til dem vi møder på vores vej, og at det tæller dobbelt stærkt lige nu. 

Et smil er en hilsen, en glæde, noget vi deler – vores første sprog – som iøvrigt forstås af hele verden. Smil skaber forandring i krop og sind, både hos den smilende og hos mennesket vi møder. 

Jeg er vild med tanken, som ikke er ny, men som måske hører til på listen over livets vigtigste remindere. 

Tove Ditlevsen sagde: “Kun gennem min egen sorg kan jeg optage en dråbe af verdenssmerten i mit kredsløb”. Ordene kunne være et spejl af tiden nu, for mængden af sorg og verdenssmerte vokser. Skal vi forsøge at opretholde balancen, må vi gøre alt vi kan for at pleje kærligheden, nærværet og sammenholdet, for det kan være lettere at være med det svære, når vi får eller tager andel i kontrasten. 

Det er yderst klædeligt for mennesker at mødes i øjenhøjde. I Corona diskursen er vi alle lige, for netop i krise og når livet er i fare er ingen hævet over andre. 

Fremover vil meget forblive anderledes, vi er blevet rusket og ingen ved hvor længe ekkoet varer. Noget er opløst og nyt kommer til. Uden tvivl har pandemien ætset sine spor i mange og i meget, og vi har alle lært “noget”, som vi for altid vil have med os. 

Kærlig hilsen 

Tina tinablomstergren.dk — 
Tina Charlotte Blomstergrentinablomstergren.dk+45 60137200

Leave a Reply