Afskedigelsen af borgerrådgiveren viser at emnet på byrådsmødet bare var en skueproces, beslutningen om af fyre ham var taget. Igen prøver byrådet at føre borgerne bag lyset, vi har en såkaldt fagforeningsmand som borgmester, føj hvor han bør skamme sig, ikke at give borgervejlederen en fair rettergang.

Yderlig lader man byråd og tilhører forstå, uden at antyde afskedigelse, at borgervejlederen måske skulle indskrives i para 65e, for at sikre uvildighed og pludselig under byrådsmødet den 21, kaldes det en personalesag der skal for lukkede døre? En skueproces der er en bananstat værdig.

Endnu en “møgsag” med lukkethed for Fredericia Kommune samt en hån mod de mange borgere der har brug for hjælp.

Byrådscirkuset forsætter, normalt glæder man sig til at se klovne i cirkus, men ikke i byrådscirkus Fredericia dem har vi set nok til.

De svære beslutninger inkl. besparelser, håndteres ofte i lukkede rum, her anser politikkerne borgerne for ??? da de først får slutresultatet at vide, måske borgerinddragelse kunne forbedre forløb og resultat.  De politiske løfter om åbenhed er pist væk.

Penge og medarbejdere fosser ud/væk, usikker budgetlægning og andre grelle eksempler der er en bananstat værdig, gør man undres over hvem der har sat den politiske kurs.

Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia. Borgerlig debattør for Liberal Alliance i Fredericia.