Forside Fredericia En morgen, hvor vi sagde hej til det gode skib, Gunnar

En morgen, hvor vi sagde hej til det gode skib, Gunnar

DEL
Gunnar Seidenfaden
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN tog turen på havnen i går morges, endnu en gang var det flot fotovejr og så kunne det ikke passe bedre, at Gunnar kiggede forbi.

Mørket var ved at fortage sig, da vi rullede ind på Syrekajen, nu med det mere fashionable navn – Esplanaden. Skibet Gunnar Seidenfaden var sejlet til kaj og den orange farve stod som en flot kontrast til morgentågen, der lettede og lyset, der var på vej over Fæstningsbyen.

Gunnar Seidenfaden
Gunnar er mere iøjnefaldende en redningskrandsen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Gunnar Seidenfaden er på visit i Fredericia, det er et miljøskib. Gunnar Seidenfaden blev bygget på Ørskov Christensen Stålskibsværft A/S i  Frederikshavn i 1981. Miljøskibende var i første omgang oprindeligt ejet af Miljøstyrelsen, men bemandet med personel fra Søværnet, fra 1. januar 1996 indgik skibene officielt i Søværnet. Gunnar Seidenfaden er kommet sejlende til dagen øvelse fra Korsør.

Gunnar Seidenfaden
12 meter brede Gunnar Seidenfaden. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Igen skal der nørdes lidt detaljer til de interesserede – den har en bredde på 12 meter og en længde på hele 55 meter, så den fylder godt og ser godt ud med broen over Lillebælt i baggrunden. Skibet har en dybgang på fem meter og skal det kaldes over radioen, er det med kaldesignalet OUDV. Det har en dødvægt på hele 684 tons, kan rumme 34 personer, men sejler kun med en 16-mands-besætning. Gunnar Seidenfaden har skrognummer A561 og skyder 12 knob, når det sejler gennem de danske farvande på miljøkontrol.

Gunnar Seidenfaden
Den hurtige speedbåd på Gunnar Seidenfaden. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Da vi står foran skibet er speedbåden ved at få taget sin presenning af, det giver næsten et sus i maven, da jeg synes, det var noget, at det sejeste der kan være på et skib udover kanoner.

Gunnar Seidenfaden
Ingen adgang efter mine mange spørgsmål. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Manden på dækket, som er ved at klargøre speedbåden, stiller jeg så mange spørgsmål, at der kort tid efter bliver sat et skilt op på skibsbroen. Men jeg får dog uden at må tage et billede at vide, at der i dag er øvelse. Det er miljømæssige rutinedyk, som skal udføres i dybet af Lillebælt.

Gunnar Seidenfaden
Lillebæltsbroen er en smuk kulisse til dagens dyk. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Uden at skulle beskyldes for at være skibsracist, så er det rart for en gang skyld at få besøg af et skib som både er bygget i Danmark og sejler under samme flag. Ja, jeg hentyder selvfølgelig til den gamle følgesvend og giftskib  Maestro Sea som må stå i skærende kontrast til dagens besøg af et miljøskib som Gunnar Seidenfaden.

Vil du læse mere om Gunnar Seidenfaden som skiber er opkaldt efter så kig her.

https://goo.gl/MSbg7k