Forside Erhverv En grænseoverskridende erhvervsuddannelse – Palle erobrer to uddannelsesbeviser

En grænseoverskridende erhvervsuddannelse – Palle erobrer to uddannelsesbeviser

DEL

Palle Elkrog flyttede fra Fredericia til Flensborg i Nordtyskland for at tage sin erhvervsuddannelse inden for detail på dansk og tysk. Onsdag den 13. februar 2019 afsluttede han sin erhvervsuddannelse og har som den første STaRForCE-kandidat nu modtaget sine to uddannelsesbeviser – nemlig et dansk og et tysk.  

Doppelt ist mehr

Under mottoet ”doppelt ist mehr” understøtter Interreg-projektet STaRForCE (Strong Talents Ready for Crossborder Education) danske og tyske elever, som vælger en grænseoverskridende erhvervsuddannelse. I fokus er specielt uddannelser inden for: detail, industri, gastronomi, transport og IT. Projektets mål er at forbedre mulighederne og øge attraktiviteten for grænseoverskridende erhvervsuddannelse. 

Undervisning i dansk og tysk handelsskole

I begyndelsen af sin erhvervsuddannelse flyttede Palle fra Fredericia til Flensborg for at tage din praktiske del af uddannelsesforløbet i legetøjsbutikken Imlau2Play i CittiPark, Flensborg.

På skift deltog han i den danske og tyske undervisning på handelsskolerne IBC International Business College i Kolding og HLA – Die Flensburger Wirtschaftsschule, og han blev derved optimalt forberedt til sin dansk- og tysk-eksamen, der onsdag den 13. februar 2019 blev bestået.

For Palle var den største udfordring dog ikke sproget: ”Den største udfordring for mig var at finde mig tilpas i et nyt land. Men jeg blev understøttet i alt, herunder boligsøgningen, og det var det hele værd. Jeg er stolt over at have klaret det, og turde at tage skridtet og tage en erhvervsuddannelse på dansk og tysk, ” siger Palle Elkrog. 

Fra elev til fastansættelse

Med en bestået eksamen kan Palle nu se frem til en fastansættelse hos legetøjsbutikken Imlau2Play, hvor han tog sin uddannelse.

Ved overrækkelsen af det danske og det tyske uddannelsesbevis fortæller Keld Høll, elevpladsvejleder på IBC, og Mette Lorenzen, leadpartner og administrerende direktør for uddannelsesrådgivning og eksamenskoordinering følgende:

”Vi er både glade på Palles vegne, og at vi med Palle i dag kan symbolisere, at visionen om et grænseoverskridende uddannelsesforløb – en Double Degree for erhvervsuddannelser – fungerer. Vi håber på, at mange unge mennesker kunne motiveres til at tage lignende valg i fremtiden.” 

Keld Høll fra IBC fortsætter: ”IBC er naturligvis stolte over aktivt at kunne være en del af det grænseoverskridende samarbejde. Vi er særligt stolte over, at vi som uddannelsesinstitution – kan være med til, at danske og tyske detailelever via Interreg-projektet STaRForCE nu har mulighed for at opnå hele to uddannelsesbeviser og dermed tilegne sig dobbelt kompetence. Verden er åbnet op, men ofte ligger de gode muligheder også lige foran os, nemlig her i grænselandet.   

Interreg-projetet STaRForCE finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.
DEL