Der var kun en FHK-spiller, der ramte det niveau, som man kan forvente, da det blev til et nederlag på 23-33 mod Skjern i den første slutspilskamp. Resten viste ikke det niveau, der har gjort, at fredericianerne er med i slutspillet.

Det var ikke godt nok det, som FHK præsterede. Det lagde de ikke skjul på. Ikke meget tydede på, at det skulle blive en ydmygelse, da fredericianerne i store dele af første halvleg bed fra sig. Men fra det ene øjeblik til det andet ændrede det sig, da de begyndte at brænde på Christoffer Bonde og samtidig sneg der sig mange uprovokerede fejl ind, som ikke hører hjemme, når man deltager i slutspillet.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Mod slutningen af første halvleg fik FHK et kunstigt åndedræt, da et par bolderobringer gav muligheden for at hente ind på Skjerns fem målsføring, men bedst som muligheden bød sig for at reducere til 12-15, blev der brændt i helt fri position og scoret i tomt mål fra Skjern i første halvlegs sidste sekund. I starten af anden halvleg var muligheden der igen. Der var et lydinferno uden lige, da Skjern angreb og det stressede ovensyneligt gæsterne, der lavede flere fejl end hidtil set. Kortvarigt gav det FHK momentum, men så begyndte tendensen med fejl og brændte chancer igen. 

Midtvejs i anden halvleg og frem til kampens slutning faldt korthuset sammen, og FHK endte med at tabe unødvendigt stort, og det eneste, der var værd at hæfte sig ved i den del af kampen var, at FHK trods omstændighederne i kampen, ikke slog op i banen. 

Se her vores karakterer fra opgøret:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

adp-as.dk

Emil Tellerup (02): Reddede lidt skud i slutningen af kampen, men ellers var kampen ikke noget at skrive hjem om for ham.

Jens Fredsgaard (02): Kom ind, da Tellerup ikke fik fat, men det lykkedes heller ikke for ham.

Martin Bisgaard (7): Blev ikke sat særlig meget i scene, men fik scoret tre mål på tre forsøg.

Mads Lenbroch (UB): Spillede ikke nok.

Cornelius Kragh (10 – Man of the Match): Hamrede gang på gang bolden i mål for FHK, og var den eneste af bagspillerne, der spillede på til sin vanlige standard. Lavede otte mål på 12 forsøg.

Nicolaj Nørager (00): Nul mål på tre forsøg, og to tekniske fejl blev status for Nørager. Det var ikke godt nok.

Lasse Balstad (7): Stod godt i forsvaret, og selvom der blev lukket 33 mål ind, var det ikke forsvarets skyld. Den store måltotal for Skjern skyldte ikke dårligt forsvarsspil.

Jonas Kruse (UB): Spillede ikke nok.

Kristian Stoklund (02): Lavede to mål på seks forsøg, heraf et brændt straffekast. Det var ikke godt nok af dirigenten.

Anders Kragh Martinusen (00): Stor offday for den ellers målfarlige højre back, der lavede et mål på fem forsøg og en assists.

Mads Christiansen (4): Gjorde det hæderligt i den tid han fik på banen med to mål på fire forsøg, samt en assists.

Jakob Frederiksen (4): Scorede da han fik chancen, men fløjene var generelt ikke i fokus for FHK.

Kasper Young (4): Ligesom Frederiksen fik han scoret et enkelt gang. Heller ikke Young blev sat i scene.

Rasmus Meyer (4): Scorede på sit eneste skud, og dækkede fint op.

Nikolaj A. Nielsen (02): Brændte to helt frie chancer, fik dog også scoret to mål, men de to chancer burde en spiller med hans kvaliteter ikke have brændt.

Jonas Raundahl (UB): Spillede kun de sidste ti minutter. Fik dog scoret to mål på to forsøg.