Forside Danmark En barndom i nedre samfundslag sætter fysiske spor senere i livet

En barndom i nedre samfundslag sætter fysiske spor senere i livet

DEL

Børn af ufaglærte har en ringere fysisk funktion midt i livet end akademikerbørn. Den største forskel ses på de mest fysisk udfordrende tests. Det peger ny forskning fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet i retning af.

Andelen af ældre stiger, og forskning viser, at der er stor forskel på, hvordan vi ældes. Med alderen bliver vi ringere til at hoppe og stå på et ben. For første gang i de nordiske lande peger en undersøgelse nu i retning af, at de sociale forskelle i fysisk funktion allerede grundlægges i barndommen.

“Vores undersøgelse viser, at hvis ens forældre har en lav social position, øger det sandsynligheden for at have dårligere fysisk funktion midt i livet, især i de fysiske test, som er mest udfordrende som for eksempel at hoppe. Med vores studie lægger vi endnu en brik i puslespillet, der peger på, at social udsathed i barndommen følger en ind i voksenlivet – også i forhold til ens sundhed”, siger ph.d.-studerende Gitte Lindved Petersen fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Annonce