Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Søndag klokken 10:00 var der en del ting på døgnrapporten, som vagtchef Jesper Duus læste op. Blandt andet er der flere fremstillinger i Retten i Kolding, hvor en mand skal ind klokken 11:00, da han er sigtet for kvalificeret vold. Klokken 12:00 er der endnu et retsmøde, da to polske mænd på 35 og 42 år blev standset lørdag, da de kørte bil. Det viste sig, at de har indrejseforbud i Danmark i seks år, men det havde de ignoreret og nu skal de derfor i Retten i Kolding med henblik på en dom for at ignorere det.

Mand råbte efter politiet

Lørdag klokken 20:55 kørte der en patrulje rundt ved Fredericia Banegård, og der var en 49-årig mand fra Odense, som ikke opførte sig ordentligt og råbte ukvemsord efter politiet.

Det mest milde, som manden råbte var, dumme svin og fucking idiot. Den 49-årig mand blev derfor sigtet for fornærmende tiltale mod politiet. Han ønskede ikke at oplyse hvem han er, og derfor blev han anholdt, og da han samtidig var meget beruset, endte han med at sove rusen ud hos politiet.

Ignorerede politiets anvisning

Politiet rykkede senere lørdag aften ud til en fest på Nørre Voldgade. Der havde været klager over, at der havde været spillet høj musik siden klokken 19:00 i forbindelse med en fødselsdagsfest. Politiet bad dem derfor om at skrue ned for musikken og lukke vinduerne, men en halv time senere, klokken 23:30, fik politiet igen en anmeldelse om høj musikken fra samme adresse. Derfor blev en 16-årig kvinde fra Fredericia sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

http://bit.ly/rosalecture

1 KOMMENTAR

Leave a Reply