I anledning af kampagnen “økonomi er svært at tale med vennerne om”, har Forbrugerrådet Tænk besøgt EUC Lillebælt for at holde foredrag og workshop for unge om at have ondt i privatøkonomien. Det gav stof til eftertanke hos eleverne.

Unge danskere i aldersgruppen 18-30 år har svært ved at tale med vennerne om økonomi ifølge en ny undersøgelse foretaget for Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden – det er et pinligt og tabubelagt emne. Presset mærkes særligt højt blandt kvinderne. Her svarer 42 procent, at de oplever et pres for hele tiden at have flere penge til forbrug. Hos mændene er det hver tredje. Samtidigt viser de seneste tal fra Experian viser, at 46.504 unge i aldersgruppen 18-30 år er registreret som dårlige betalere i RKI-registret. 

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Forbrugerrådet Tænk har derfor lanceret kampagnen ‘Tal om din økonomi før prisen bliver for høj’  for at få unge til at bryde tabuet og tale åbent om økonomien.

Astrid Meleander stod for foredraget. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var med inde i en EUD-klasse, hvor foredragsholder Astrid Meleander fra Forbrugerrådet Tænk lavede forskellige workshops med eleverne, der blandt andet skulle tale om begreber inden for økonomien.

Et af de emner, der er meget oppe i tiden blandt unge, er lån. Det var også et emne, som Astrid Melander var inde på, og hun havde forskellige cases med, hvor der var eksempler på lån til mobiltelefoner med forskellige renter.

Sofie Rask. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I forbindelse med besøget i EUD-klassen talte Fredericia AVISEN med eleven Sofie Rask, som fortalte hvad hun har lært af Astrid Meleanders foredrag / workshop.

“Det giver et indblik i hvad man lærer på de akademiske skoler og i forhold til ens kommende arbejde. Man lærer det med at skulle tænke logisk og ind i fremtiden,” siger Astrid, der ikke har overvejet om hun selv vil låne penge i fremtiden, men der er en bestemt type lån, som hun ikke vil komme til at tage:

“Jeg har hørt om kviklån, og det vil jeg ikke tage. Ting til fritid vil jeg heller ikke tage,” forklarer Astrid, som hellere vil låne penge til en bil og en bolig.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

En af de andre elever i klassen er Lukas Lund, der føler han fik en masse ud af besøget fra Forbrugerrådet Tænk.

“Man skal lige sætte sig ind i det, da det er lidt svært på nogle punkter. Jeg har helt sikkert lært en masse, som jeg kan bruge,” siger Lukas og fortsætter:

“Jeg vidste en del i forvejen, men det med at tjekke ordenligt efter med at låne til en mobiltelefon vidste jeg ikke,” forklarer Lukas, som fastslår, at han aldrig vil låne penge.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fakta:

I 2014 etablerede Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden partnerskabet ‘Plus på kontoen’, som har til formål at sikre økonomisk trivsel og forebygge gæld blandt unge mellem 18 og 30 år. Gennem partnerskabet er det blandt andet dokumenteret, at unge med rod i økonomien har dårligere trivsel end andre unge. Samt at unge, der har et netværk at tale med i tilfælde af økonomiske problemer, har lavere sandsynlighed for at havne i gældsproblemer, end unge der ikke har et sådant netværk. 

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Rapporten “Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne” fra 2018 er lavet af Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden som en del af partnerskabet Plus på kontoen. Den er baseret på besvarelser fra næsten 2.000 unge i perioden april-juli 2017 og peger blandt andet på, at andelen af unge med gentagne betalingsproblemer ligger på 11,4 procent, hvilket svarer til hver niende dansker mellem 18 og 30 år. Rapporten kan findes her: Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Gratis gældsrådgivning kan være første skridt
Forbrugerrådet Tænk har etableret syv gældsrådgivninger fordelt over hele landet, hvor frivillige rådgivere sidder klar til at hjælpe med at få økonomien tilbage på sporet. Rådgivningen er fortrolig, uvildig og gratis. Gældsrådgivningerne oplever en stigende popularitet, så der kan være op til et par ugers ventetid – men alle får svar fra en gældsrådgiver, så hurtigt som muligt. De syv gældsrådgivninger ligger i hhv. København, Ringsted, Nykøbing Falster, Odense, Esbjerg, Kolding og Aalborg. Info om gældsrådgivningerne kan findes her: www.pluspåkontoen.dk

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
https://www.fcfredericia.dk/