Klokken 11:57 blev der anmeldt, at der var brand hos Dancamps Trelde Næs. I første omgang gik meldingen på, at der var gået ild i en lastbil/bus, men det viste sig at være en el-scooter.

Hans Egon Berndorff havde ikke meget at se til, da han kom ud til branden. (Foto: AVISEN)

Da TrekantBrand kom frem til stedet havde anmelder selv fået slukket branden, og der var derfor ikke noget slukningsarbejde. I stedet kunne politiet afhøre anmelder og vidner, mens indsatsleder Hans Egon Bendorff dannede sig overblik over, hvad der var sket.

»El-scooteren holdt tæt på noget brandbart, og jeg kan derfor opfordre til, at man tænker over hvor man holder den,« siger han til AVISEN.

Der var også en politimæssig indsats. (Foto: AVISEN)

Til opgaven havde TrekantBrand i første omgang to brandbiler, en indsatsleder og derudover var der en patruljevogn til stede for at tage sig af den politimæssige del af sagen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer