Forside Fredericia Ekstra teaterstøtte er et vigtigt skridt på vejen mod et nyt teater

Ekstra teaterstøtte er et vigtigt skridt på vejen mod et nyt teater

DEL
Foto: Søren Malmose

Både MF Susanne Eilersen (O) og Folketingskandidat Jens Jonatan Steen (A) ser den ekstra teaterstøtte som et vigtigt skridt på vejen mod et nyt teater i Kanalbyen.

Glæden var i går stor hos Susanne Eilersen, da hun kunne fortælle den gode historie fra Christiansborg om ekstra støtte til Fredericia Teater fra Kulturministeriet og dagen efter er begejstringen intakt, da det igennem en del år har været noget hun og kollegerne har arbejdet hårdt for.

“Som byrådspolitikere har vi kæmpet og troet på Fredericia Teater selv, da Fredericia Teater var i modvind og vi måtte hjælpe med et større bidrag til teatret, og samtidig eftergive gæld. Vi har hele tiden troet på det, og vi har også rykket forskellige Kulturministre gennem 5-6 år til at få hul på det her, og nu har vi endelig. efter et langt sejt træk fået Kulturministeren til at anerkende Fredericia, som noget særligt. Vendsyssel, Randers og Fredericia Teater går fra at være egnsteater til at få en større bevilgning og være teatre, der nu kommer ind med særlige regionale punkter,” siger Susanne Eilersen til Fredericia AVISEN.

Det, at der nu er kommet hul igennem til Kulturministeriet på den måde mener Eilersen samtidig kan være med til at realisere planerne om, at der bygges et nyt teater i Kanalbyen.

“Vi er kommet skridtet videre med det her, og det gør, at vi nu har fået platformen til det næste skridt, som er at knokle for et nyt teater i Kanalbyen, som vi og Fredericia Teater har arbejdet på,” forklarer Susanne Eilersen.

Kampen stopper ikke her

Folketingskandidat Jens Jonatan Steen (A) glæder sig over den ekstra teaterstøtte, som Fredericia Teater får pr. år, men han ser stadig punkter, der skal forbedres i forhold til teaterstøtten og håber, at det er startskuddet til, at der kan komme et nyt teater i Kanalbyen.

“Det er tydeligt, at Kulturministeren og Christianborg endelig anerkender det kæmperesultat som man har leveret på Fredericia Teater . Det fortjener en stor tak til ministeren og et endnu større tillykke til Søren Møller og resten af Fredericia Teater. Det er samtidig også vigtigt ,at kampen ikke stopper her. Fredericia Teater bliver fortsat betragtet som egns- eller provinsteater, selvom man tiltrækker publikum og opmærksomhed fra resten af landet og store dele af Europa. Det skal vi gøre gøre bedre og Fredericia Teater skal have bevilling og en anerkendelse, der kommer langt tættere på f.eks. Aarhus Teater, der har fået 10 gange så meget i støtte pr. billet,” siger Jens Jonatan Steen til Fredericia AVISEN og understreger:

“Den nye ekstra bevilling er et supervigtigt rygstød for vores teater, som nærmest har leveret det umulige med deres musicalsucces. Men det ændrer ikke på, at vi har brug for en helt ny ordning for teaterstøtte, der er gennemskueligt og kontinuerligt belønner nye kunstarter, modige satsninger og succeshistorier som Fredericia Teater. Vi skal kun forlange det rimelige, men teaterstøtten bør ikke været baseret på tilfældige puljer og pludselig projektstøtte. Vi skal have en støtteordning, som giver rygstødet til, at Fredericia Teater og andre mindre kulturinstitutioner kan fortsætte sin succes. Vi skal i langt højere grad understøtte på det kreative potentiale,” fortæller Folketingskandidaten og slutter:

“Endelig så bør vi også huske, at visionen fra Fredericia Teater rækker langt udover Quasimodo, Moses og Tarzan. Teatret er og skal være et kraftcenter og omdrejningspunkt for kulturlivet i hele Danmark. Det kræver helt indlysende statslig opbakning til en ny bygning, men det kræver også national interesse og vilje til at udvide musical akademiet og udvikle på alle de kompetencer, som Fredericia har opbygget indenfor musical. Vores vision bør hedde Danmarks Musical Teater, som netop Fredericia Teater har alle forudsætninger for at kunne levere.”

I alt kommer Fredericia Teater til at modtage 4,5 millioner kroner årligt som følge af den nye tilskudsordning.

https://fredericia.nemtilmeld.dk/38/
DEL