Hvis flygtningefamilier bliver taget ved hånden i deres første tid i Danmark og får hjælp til at bygge bro til det danske samfund, bliver de nemmere en del af fællesskabet, viser analyse af stort projekt.

Et netop gennemført udviklingsprojekt dokumenterer, at flygtningefamilier føler øget ro, nærer større tiltro til det danske system og oplever en forbedret integration, hvis de får en ekstra hjælpende hånd af sundhedsplejersker i deres første tid i Danmark – og når integrationen tager udgangspunkt i børnene.

En ekstern evaluering af projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ viser tillige, at flygtninge i højere grad gør brug af sundhedsvæsnet til deres børn, når de har fået introduktion til det, hvilket kan være afgørende for at forebygge ulighed i sundhed.

Desuden indikerer evalueringen, at ekstra vejledning fra sundhedsplejersker kan understøtte, at børnene fra flygtningefamilier får et mere stabilt fremmøde i dagtilbud.

Hjælp til 1.300 flygtningefamilier i 16 kommuner

I det treårige projekt har sundhedsplejersker fra 16 kommuner landet over taget ca. 1.300 flygtningefamilier med børn op til seks år ekstra ved hånden. Det er sket ved besøge flygtningefamilierne flere gange og i længere tid end sædvanligt.

Netop sundhedsplejersker har spillet en stor rolle i projektet, fordi sundhedsplejersker er den faggruppe, der kommer mest i hjemmet hos småbørnsfamilier.

Ved projektets start var de involverede sundhedsplejersker på kurser for at blive rustet med kompetencer til at forstå flygtninges situation, kultur og udfordringer.

En fast brobygger gør en stor forskel

De ekstra besøg af en fast sundhedsplejerske har givet de nytilkomne flygtninge ny viden om blandt andet normer og børneopdragelse i Danmark, om sund kost, om den vigtige stimulering og tilknytning for små børn, om udvikling af sprog og motorik samt om vigtigheden af at lade sit barn vaccinere og komme i daginstitution blandt andre børn og blive en del af fællesskabet.

Desuden har sundhedsplejerskerne hjulpet de nytilkomne flygtninge med at bygge bro til fx børnehaver, skoler, jobcenter og andre instanser, de ikke på forhånd kender til.

I Rambølls evaluering tilkendegiver de adspurgte flygtningefamilier, at det er vigtigt i forhold til integration at have en fast sundhedsplejerske, som de kan føle sig tætte på og trygge ved, som de kan spørge til råds, og som har tid til at varetage rollen som brobygger til det danske samfund.

I projektet, hvor der er udviklet og afprøvet ’besøgspakker’ med forskellige temaer til flygtningefamilier, og hvor sundhedsplejersker er blevet kompetenceudviklet, har følgende 16 kommuner deltaget: Aalborg, Thisted, Jammerbugt, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Haderslev, Sønderborg, Nyborg, Slagelse, Roskilde, Vordingborg, Halsnæs, Egedal og Gentofte.

Kommuner kan overføre det gennemprøvede koncept

Ulla Dupont, der er formand for Foreningen for ledere af sundhedsordninger for børn og unge i Danmark (FALS) og ledende sundhedsplejerske i Vejle Kommune, glæder sig over, at der nu er udviklet et koncept, som er lige til at implementere for kommunerne, og som kan være et væsentlig bidrag til at styrke integrationen af flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark og altså har deres fremtid her i landet.

”Dét, der er behov for nu, er, at kommunerne prioriterer integrationsindsatsen og afsætter tilstrækkeligt med penge til at tage nytilkomne flygtningefamilier fra eksempelvis Somalia og Erritrea ekstra ved hånden og hjælpe dem til at blive dus med det danske samfund. Indsatsen kræver, at kommunerne får efteruddannet sundhedsplejersker med interkulturelle kompetencer og tilbyder ekstra besøg hos flygtningefamilierne. Desuden er der behov for få uddannet flere sygeplejersker til sundhedsplejersker, for sundhedsplejersker er en mangelvare i mange kommuner i dag,” understreger Ulla Dupont.

Hun er overbevist om, at en investering i at hjælpe flygtningefamilier, mens de er nye i Danmark, vil være til gavn både for flygtningenes integration, trivsel og sundhed – samt en gevinst for samfundsøkonomien, fordi en vellykket integration medfører færre flygtninge på overførselsindkomster og færre flygtninge i gruppen af udsatte borgere med fx sociale problemer og manglende uddannelse.

Dårlig integration har markante konsekvenser

”I min optik har kommunerne slet ikke råd til at lade være med at investere i at få bygget bro mellem flygtningefamilierne og det danske samfund. Det bør ske allerede nu her, hvor kommunerne skal til at vedtage deres bugetter for 2021. Vi ved jo, at det blandt andet har uheldige konsekvenser, når mange flygtningebørn lever adskilt fra det omgivende samfund i de første meget vigtige leveår. De lærer eksempelvis ikke de danske normer, det danske sprog og at lege med andre børn, og mange vil erfaringsmæssigt være bagud i skole og uddannelse,” fremhæver Ulla Dupont.

Claus Kjærboe Lundholm, der er uddannelsesleder ved VIA University College og projektleder for udviklingsprojektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ pointerer, at konceptet med at give en ekstra hjælpende hånd også vil være ’toprelevant’ i forhold udsatte danske børnefamilier.

Projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ er finansieret med 21 millioner kroner fra Nordea-fonden. Pengene er gået til kompetenceudvikling af sundhedsplejersker, til at udvikle særlige ’besøgspakker’ med forskellige temaer målrettet flygtningefamilier, til tolkning og til at tilbyde flygtningefamilier flere og længere besøg end sædvanligt af en fast sundhedsplejerske i rollen som brobygger.

Kompetenceudviklingen har VIA University College og Københavns Professionshøjskole stået for, og projektet er evalueret af Rambøll.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer