Den fredericiaske virksomhed TARPGAARD A/S har skiftet ud i sin ledelse. Martin Tarpgaard er fratrådt som direktør for TARPGAARD A/S efter fælles ønske og forståelse, og Martin har valgt i stedet at fokusere på sine ejendomsinvesteringer og øvrige erhvervsaktiviteter.

Peter Kjær varetager fremover direktørposten, herudover er der ingen ændringer i organisationen.

Martin udtræder endvidere med virkning fra 11. marts 2022 af ejerkredsen bag TARPGAARD A/S. Firmaet ejes herefter fuldt ud af Søren Henriksen, Morten Landry og Peter Kjær, der også tidligere var en del af ejerkredsen bag TARPGAARD A/S.

TARPGAARD A/S ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med virksomhedens nuværende og fremtidige samarbejdspartnere, skriver og slutter virksomhedens ledelse og den tidligere direktør.

Om TARPGAARD

Virksomheden arbejder hovedsageligt med udskiftning af glas, glasbearbejdning og udførelse af facadelukninger udført i aluminium kombineret med glas m.m.

Tarpgaard udfører alle former for glasarbejde og aluminiumskonstruktioner.
Fra mindre glarmesteropgaver til store og avancerede totalentrepriser for private kunder, erhvervskunder og offentlige institutioner.

Tarpgaard råder over egen glas- og aluproduktion samt prejekteringsafdeling.