Politiet blev søndag eftermiddag klokken 14.18 tilkaldt til 6. Julivej ved Nymarksvej, da en borger havde tilbageholdt to unge drenge, der kørte rundt på en stjålet knallert.

– Det viser sig, at det er ejermanden til knallerten, som opdagede at de to unge drenge kørte rundt på den. De to drenge nægter at have stjålet knallerten, men vi har sigtet dem for brugstyveri. Det drejer sig om en 16-årig fra Bogense og en 15-årig fra Fredericia, oplyser  vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.