I går kunne AVISEN formidle, at Fredericia Kommune efter juridisk råd har valgt at genudbyde rammeaftalen om levering af hjælp til borgere i eget hjem. I dag har vi talt med flere politikere og interessenter i sagen, en af dem er Viceborgmester Susanne Eilersen (O).

Hvad tænker du om, at udbuddet skal gå om?

“Det er træls! Rent ud sagt. Det er træls, fordi det giver mange frustationer hos borgerne og medarbejderne, men økonomisk er det også træls,” siger Susanne Eilersen.

Hvad tænker du om det postyr, der generelt har været i denne sag?

“Det har ikke været kønt at følge. Generelt må vi dog erkende, at det er komplekst arbejde at lave disse udbud i dag, og det bliver hele tiden sværere og sværere. Desværre,” siger Susanne Eilersen og fortsætter:

“Praksis ændrer sig hele tiden, og man vægter nogle andre ting i et udbud. Som jeg har forstået det, så har vi fået en anbefaling om at lade det køre om, og det har vi valgt at sige ja til. I udbuddet er fejlen et manglende flueben i pris, og det skal nu gå om.” 

Hvad tænker du om, at politikere går i medierne med sagen før noget er offentligt på området, og samtidig giver forvaltningen skylden?

“Vi er som politikere lægmand, og må følge de anbefalinger, vi får,” siger Susanne Eilersen.

Jamen – der har generelt været meget ballade i denne sag – også da Kære Plejes medarbejdere demonstrerede på Rådhuspladsen, derudover mange andre sager – er det ikke ved at være for meget?

“Jo, jeg synes, det er ærgerligt, at det bliver en boksering, når det i virkeligheden handler om vores borgers tryghed, herunder også medarbejdernes. Vi har brug for alle gode kræfter og et samarbejde om at finde den rigtige løsning,” fortæller Susanne og uddyber:

“Jeg husker også, at vi for mange år, da Henning Due Lorentzen sad for bordenden(tidligere udvalgsformand red.), lavede en aftale, hvor vi satte fokus på netop trygheden ved de eksterne udbydere, herunder også robusthed, så vi kunne sikre, at det ikke bare pris, det handlede om, men at vi havde med virksomheder at gøre, der ikke stod over for en konkurs, og så videre. Det vil jeg helt klart tage med ind i dialogen nu – at vi skal sikre robustheden, og ikke kun prisen.”

Skal økonomien være større på området?

“Det er meget svært at svare på, for vi arbejder med en serviceramme, der afgøres på Christiansborg, og generelt, så skal der være penge til det hele, hvis vi giver ekstra et sted, skal vi spare et andet. Det er desværre vilkårerne,” slutter Susanne Eilersen.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Bare rolig, De har fået udleveret mundkurv og muleposer i byrådet.