Som et led i det suspenderede anlægsloft er der blandt andet investeret i de selvejende haller og foreninger i Fredericia Kommune. En af aktørerne, som får gavn af det, er EGIF Tennis, der får to overdækkede tennisbaner og fire overdækkede padelbaner.

Den 26. juni var en stor dag de selvejende haller og foreninger i Fredericia. Der blev det nemlig offentliggjort, at der investeres 27 mio kr. De 20,626 mio. kr. går til Erritsø Idrætscenter, heraf er nogen af pengene afsat til et nyt ketchercenter, som bygges så der er gennemgang til resten af Erritsø Idrætscenter.

Hans Martin Brøndum inspiserer banerne i EGIF Tennis. (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Fredericia AVISEN har efterfølgende været ude hos EGIF Tennis, hvor vi talte med formand Hans Martin Brøndum, som forventer, at det nye center får en positiv effekt.

“Det kommer til at skabe mere trafik til EIC, og så får vi en hel ny sport, som er fremadstormende. Vi har haft et stort ønske om at få indendørsbaner så vi bliver en helårsklub. Derfor betyder det rigtig meget for os,” siger Hans Martin og kommer ind på selve padelbanerne:

“Det er meget pay and plan. Der er nogen, som kommer forbi, fordi de synes det er sjovt at spille padel. Det kan være, at de bliver så glade for at spille, at de bliver medlemmer,” siger Hans Martin.

Der var gang i tennisklubben, da vi besøgte den. (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Pt. er der 240 medlemmer af EGIF Tennis, og faktisk har Corona haft en afsmittende effekt på det.

“Det er lidt på en tragisk baggrund, men tennis var en af de første sportsgrene til at åbne op og det kunne vi mærke,” siger Hans Martin, der til gengæld ikke tror, at der er nogen Caroline Wozniacki eller Holger Rune-effekt:

“Det er ikke rigtig noget jeg tror gør nogen forskel. Det, der betyder noget er, at vi selv er aktive og sørger for, at der er mange aktiviteter. Men det er selvfølgelig dejligt, at der er nogle forbilleder for vores medlemmer,” forklarer formanden.

https://www.eucl.dk/
Annonce

Hvad tror du, at de overdækkede baner får af betydning for jer?

“Det betyder rigtig meget. Vi kan komme til at afholde vinterturneringer og lave arrangementer hele året rundt. Det gør især, at vi kan fastholde de unge, da vi kan tilbyde dem at spille hele året. Det gør måske også, at vi kan tiltrække nye unge, som ikke skal tage turen til Kolding eller andre byer for at spille indendørs,” siger Hans Martin.

EGIF Tennis har snart ikke kun udendørsbaner, da der investeres i et overdækket anlæg med to tennisbaner og to padelbaner. (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Planerne til et overdækket anlæg har været der i flere år, men planerne var egentlig lagt i skuffen, da finanseringen ikke var til det, men så fik EGIF Tennis nys om muligheden for at få del i anlægspengene.

“Jeg og et par andre var med i forarbejdet, da vi vidste, at der var en chancer for, at vi fik del i pengene,” siger Hans Martin og kommer ind på medlemmernes reaktion på det nye ketchercenter:

“De er meget begejstret. De vidste ikke noget, da vi holdt det i en meget snæver kreds, “ slutter Hans Martin.

Læs her mere om, hvad de 27 mio. kr. til de selvejende haller og foreninger gik til.

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Thomas Bachmann
Thomas Bachmann
3 måneder siden

Det er en supergod nyhed og det gør godt for tennissporten i Fredericia. Dermed behøver de lokale spillere ikke tage til Kolding el. Vejle for at spille på rigtige tennisbaner om vinteren. Håbet er selvfølgelig at de andre tennisklubber i Fredericia også får gavn af dette på samme vilkår som EGIF Tennis får, da det jo er anlægsomkostning som kommunen betaler og dermed så også skal være til gavn for alle byens borgere.
Vedr. Padeltennis – bliver de to baner ved FIC så ikke til noget som det var planlagt?

Hans Thomassen
Hans Thomassen
3 måneder siden

Padelbaner det er fint, men:
Til for 14 dage siden havde vi en i Fredericia på Gasværksgrunden som ingen brugte.

Nu er det planen at lave 7 – hvoraf de 6 er indendørs.

Skal anlægspengene bruges for enhver pris???