På lørdag den 23.april 2022 – afholder Erritsø GIF den 31. udgave af deres årlige udendørsstævne FØTEX Cup på boldbanerne ved EIC/Snaremosevej.

Det kommer til at summe af liv i EGIF. Det traditionsrige stævne løbet af stablen, hvor søskende, forældre og bedsteforældre plejer at se deres børn løbe på banen til en hyggelig dag i fodboldens tegn.

I en pressemeddelelse skriver EGIF følgende:

– Fodboldstævnet er for de mindste børn i alderen 4 – 10 år. Interessen for stævnet har været virkelig stor i år, og der kommer
mere end 200 hold. Holdene kommer både fra klubber i nærområdet, men også langvejs fra med deltagere fra både Als, Silkeborg, Herning og Esbjerg.

– De seneste to år har vi ikke kunne afholde stævnet grundet Corona, så vi er virkelig glade for at se den fantastiske tilslutning. Stævnet er det største i nyere tid, så det bliver en dag med masser af fodbold på programmet.

– Stævnet er et rent breddestævne, hvor alle hold får ens gevinster og alle hold spiller lige mange kampe. Med et stort fokus på det sociale
har det været vigtigt at det ikke kun er fodbold der skal tænkes på. Derfor er der også opsat et stort legeland med mange oppustelige hoppeborge, så pauserne mellem kampene kan bruges aktivt med holdkammeraterne.

– Vi glæder os ekstra meget til at se så mange folk til en særlig dag på banerne i Erritsø og med så mange spillere, trænere og forældre kommer der tryk på.