FC Fredericias anfører, Christian Ege Nielsen, erkender at det var tydeligt, at holdet ikke ramte dagen mod Vendsyssel.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Efter nederlaget på 2-4 var det en fattet anfører, som Fredericia AVISEN talte med.

“Det er ret tydeligt, at vi laver fejl, der bliver udslagsgivende for resultatet. Hvis man ser kampen, så er det en lige kamp, og jeg synes vi er godt med spillemæssigt. Det går skævt for os, og så bliver kampen som den gør, og det bliver vi mærket og rystet af. Det var en udfordring,” siger Christian Ege til Fredericia AVISEN.

Hvordan kan I gå fra at levere en så god indsats i Viborg til at spille sådan som I gør i dag?

“En af faktorerne er, at vi er trætte. Vi havde leveret to gode præstationer og to gode resultater. Det var tydeligt, at vi manglede kvaliteter i dag, men vi prøvede at holde fast i spillet,” konstaterer Ege, der efter kampen stod flere minutter og talte med Red Pride:

“Det var forrygende. De bakker os op uanset hvad. Når vi har gjort det godt er de der, og når vi leverer som i dag er de der. Det var godt at komme hen til dem at blive trøstet lidt eller hvad man skal kalde det,” siger han.

Hvordan rejser I jer frem mod Vejle-kampen på lørdag?

“Fysisk skal vi tilbage på sporet, da vi er inde i et hårdt program. Vi spiller lørdag, torsdag og søndag. Fysisk skal der ske et stykke arbejde, hvor vi kommer op igen og så skal vi løfte os mentalt. Vi havde en svær kamp, hvor der var mange personlige fejl. Vi skal hæfte os ved, at vi lavede mange gode ting også, og så er det sådan, at der sker ting som der sker i dag. Det er naturligt, men desværre skete det meget i dag. Sådan er det nogen gange, men vi skal huske, at vi har spillet gode kampe tidligere og huske hvad vi er gode til og rette nogle taktiske ting til,” slutter Christian Ege.

https://www.vinmedmere.dk/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer