FC Fredericia tabte i dag til nedrykkerne fra Roskilde. Tredjepladsen blev dog også sikret, da Kolding og Fremad Amager delte point. Anfører Christian Ege ser frem til næste kamp, og var bestemt ikke tilfreds med dagens resultat.

“Jeg er skuffet over, at vi taber i dag. Jeg er skuffet over, hvad vi leverer i dag. Tredjepladsen var så godt som sikker inden kampen, så vi skulle forberede os til næste sæson i de sidste kampe, og det gik ikke godt i dag,” sagde anføreren og fortsatte:

“Der er mange faktorer i resultatet i dag. Det går ikke altid som man håber. Jeg synes, at Roskilde spiller en god kamp. De er afklaret med, at de rykker ned, men de har spillet godt til alligevel, og gjorde det også svært for os i dag. Nu ser vi frem til sidste kamp i sæsonen og jeg er sikker på, at det bliver en god kamp.”

Leave a Reply