Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde ud af, hvor en 33 årig kvinde og hendes 1 årige søn befinder sig.

Det drejer sig om Christina Hougaard og sønnen, Elias Emmanuel Hougaard, der er bosat i Holstebro.

Kvinden er sidst set ved en hæveautomat i Aulum den 27. maj. Familiens pårørende er bekymrede, fordi de ikke har set eller hørt fra Christina Hougaard siden den 26. maj.

Midt- og Vestjyllands Politi leder også efter kvindens ex-mand, Adam Hougaard, der heller ikke har givet livstegn fra sig siden slutningen af maj.

Midt- og Vestjyllands Politi formoder, at kvinden og hendes barn kan være rejst til udlandet. Muligvis befinder de sig i Afrika, hvor ex-manden tidligere har været i en periode. Både Christina Hougaard og Adam Hougaard er derfor også efterlyst internationalt.

Politiet er desuden interesseret i at lokalisere Christina Hougaards bil. Det drejer sig om en sort Toyota Aygo med registreringsnummer BB 20727.