Østjyllands Politi efterlyser den 39-årige Karina Randi Jespersen fra Kastbjerg, Havndal ved Randers. Karina Randi Jespersen er ikke set siden tirsdag den 19. juli kl. 16.00, hvor hun forlod sin bopæl i en mørkegrå Audi A6 med registreringsnummer AL 42 683 og kørte i ukendt retning.

Karina Randi Jespersen beskrives som:

  • 39 år
  • 180 cm høj
  • Ca. 75 kg
  • Er iført løstsiddende tøj
  • Har tatovering henover brystet og bogstaver på armene
  • Bærer et margueritsmykke om halsen

Karina Randi Jespersen er nedtrykt og har sukkersyge, men har ikke taget sin medicin med sig, hvorfor politiet er bekymret for hendes velbefindende.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der kan have set Karina Randi Jespersen eller hendes bil. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.

Opdateret:

Østjyllands Politi efterlyste tidligere på dagen den 39-årige Karina Randi Jespersen. 

Hun har nu selv kontaktet familien, hvorfor hun ikke længere efterlyses.