Efterlysning af ansvarlighed, – SF savner stadig at det siddende Byråd påtager sig ansvaret for de skandalesager, som stadig tynger byen og byens borgere. Det handler specifikt om Teatrets konkurs og det seneste skud på stammen, ADP sagen. To alvorlige sager, hvor resultaterne af de meget dyre advokatundersøgelser som befolkningen financiere ikke umiddelbart kan offentliggøres.

Det er både tanke vækkende og bekymrende når Fredericia Kommunes advokatfirma indleder undersøgelserne af ADP med at indgå en fortrolighedsaftale, som forhindrer befolkningen i få tilstrækkelig indsigt sagen. Hvorfor i al verden godtager Byrådet sådan en obstruktion? Har man overhovedet styr på, hvordan advokatfirmaet arbejder med opgaverne og hvad der er indeholdt i de fakturaer som kommunen betaler?

Der er en eller flere topmedarbejdere i ADP som har misbrugt deres stilling til personlig økonomisk vinding – det er ikke blot kritisabelt, det er kriminelt! Kriminalitet skal som bekendt meldes til politiet. Den daværende direktør for ADP blev frem for at blive draget til ansvar sendt afsted med en gylden million håndtryk.

Både Venstre og Socialdemokratiet havde bestyrelsesposter i ADP på det tidspunkt, hvor ulovlighederne fandt sted. De har vidst, hvad der foregik og de må have været med til at godkende direktørens fratrædelsesaftale? Hvad er forklaringen at fratrædelsen blev accepteret? Hvad er forklaringen på at Venstres og Socialdemokratiets bestyrelsesmedlemmer ikke reagerede da Fredericia Teater var på vej til at gå konkurs?

Desværre tyder den nuværende situation på en alarmerende mangel på vilje fra de siddende Byrådsmedlemmer til for alvor at forpligte sig til den åbenhed, som er forudsætningen for at forebygge at lignende sager dukker op igen. Der er brug for ny politisk kultur som borgerne kan have tillid til. Kom nu ud af busken – vil i tage ansvar for det der er sket og vil i være med til at hindre at sagerne gentager sig?

SF har bidt sig fast, vi vil insistere på at både Teater sagen og ADP-sagen bliver ordentligt belyst for offentligheden – der skal ikke fejes noget under gulvtæppet.

Connie Maybrith Jørgensen

Spidskandidat for SF

Havepladsvej 142, Fredericia

Skriv en kommentar