For nogen tid siden kunne Fredericia AVISEN skrive, at Kirstinebjergskolen, afd. Havepladsvej er ramt af skimmelsvamp i nogle lokaler. Som konsekvens af det rykkes noget af undervisningen nu ud i pavilloner.

Fredericia Kommune giver følgende status:

Der er tre lokaler i underetagen på Kirstinebjergskolen afdeling Havepladsvej, som ikke vil kunne bruges til undervisning foreløbigt. Lokalerne er lukket af, og de skal sættes i stand inden, de kan bruges igen.

For at sikre det bedste læringsmiljø for elever og lærer har Fredericia Kommunen besluttet at genhuse de berørte elever i pavilloner. Pavillonerne vil blive placeret på den første del af skolens sportsplads, og de vil være klar til at undervise eleverne i fra omkring uge 14.

Fredericia Kommune fortsætter også med at måle i alle lokalerne i underetagen for at sikre, at der stadig er et sundt og godt miljø for elever og medarbejdere.

Skriv et svar