Annette Lyndegaard har været 49 år i samme bank. Det kan lyde af meget, for hende har det været et godt arbejdsliv med gode kunder og kolleger.

Smilet er stort hos Annette Lyndegaard, der efter en menneskealder som bankkvinde, siger farvel til Nordea i Fredericia. Sammen med hendes chef, Mads Findahl, har hun inviteret os til at høre historien om 49 år i banken, og meget har ændret sig siden, hun sendte en ansøgning i 1971.

Annette Lyndegaard ser tilbage på 49 gode år. Foto: AVISEN

– Jeg sendte en ansøgning til Fredericia Privatbank, der blev til Privatbank København, inden jeg startede for 49 år siden. Det var en tid uden computere. Alt foregik i hånden, når man arbejdede. Regnemaskinerne var forsynet med en strimmel, så man kunne se, at man havde slået det hele rigtigt op også, husker Anette Lyndegaard, der fik interessen for bankverdenen, da hun gik på Handelsskolen:

– Jeg havde gået Handelsskolen og fik den vej rundt interesse for bankverdenen. Jeg besluttede, at jeg ville søge den vej, og jeg var så heldig at komme til samtale hos bankdirektør Ib Overgaard Andersen. I gamle dage kendte man jo bankdirektøren, det var en anden tid, men jeg fik jobbet.

Det var ikke kun titler og positioner, der var anderledes dengang, også antallet af bankelever, var noget helt andet:

– Det var meget anderledes dengang, blandt andet, fordi vi var så mange elever. Vi var fire elever, der mødte ind i Fredericia, og årene før var der ansat seks elever, så vi var et mega ungt team, hvilket var sjovt. Tiden var en anden, der var ind- og udlån, der var ikke alle de mange produkter, som vi har i dag, hvor det er noget andet på hylderne, som vi rådgiver i, siger Annette, der også husker, hvordan alle kunder mødte op ved kassen, når der skulle hæves penge. I dag er IT en stor del af dagligdagen:

– Det er noget andet, tiden dengang var anderledes. Det sjove er, at dengang havde vi jo også travlt, men det var også fordi vi ikke havde alt det teknik, vi har i dag. Jeg husker, at vi en dag fik en computer i afdelingen til os alle. Der sad man og arbejdede. Man tastede ting ind på computer, og tjekkede måske dagen efter om alt, var tastet rigtigt ind, og tiden gik, her 49 år senere er Annette dog ikke i tvivl om, hvorfor hun har været så mange år det samme sted:

– Jeg kan lide mit arbejde, og det kan jeg stadig. Jeg har afskedsreception den 17. juni, men jeg skal faktisk lidt på arbejde endnu, jeg stopper først midt i uge 29, og det er jeg glad for. Det er fordi, jeg kan lide kunderne, kollegerne og det vi laver. Jeg kan lide kontakten, fortæller hun, og man må sige, at en bankkvinde med 49-års anciennitet har mødt mange kunder gennem tiden:

– Jeg har mange kunder, som jeg har haft fra min egen start i banken af. Det er lige før, at jeg har tredjegenerationen. Jeg talte lige med en kunde, der mødte mig første gang, da han var 16 år. I dag er han 60 år. Det er sjovt. Det er gået stærkt. Mange af mine kunder har jeg haft i rigtig mange år, men der er også kommet nye til. Der har været udskiftning i porteføljen undervejs, fortæller Annette Lyndegaard, der tror, det bliver svært at slippe arbejdet helt:

– Det bliver da svært. Jeg siger, at jeg glæder mig til at gå på pension, og det gør jeg også, men det bliver også mærkeligt, for i 49 år har jeg taget på arbejde, taget hensyn til arbejdet, kolleger og det er alt fra de små ting, som ferier og andre ting, hvor der skulle lægges en slagplan. Nu har jeg bare fri, og det er da mærkeligt, men jeg kan da glæde mig over, at det bliver lidt lettere, hvis vi skal besøge vores børn i udlandet.

Annette Lyndegaard har altid arbejdet med privatkunderne, og det har hun sat pris på. Hun har elsket de komplekse sager, hvor hun kunne hjælpe kunderne til en bedre økonomi.

– Vi startede som elever, så blev vi kundemedarbejdere og så rådgivere. Jeg har altid arbejdet med privatkunder, og det har jeg været glad for. De personlige kunder vil jeg gerne tale med. Det med at have en dialog, når de kommer. Det kan være dem, der er lidt presset på deres økonomi, der kommer ind til mig. Sammen finder vi nogle gode løsninger, der letter presset for dem, når vi får ændret lidt. Jeg har tit prøvet, at vi kan sige, at vi har ændret et rådighedsbeløb ved at se nærmere og prioritere anderledes hos kunderne, hvilket har givet dem et større overskud og en bedre økonomi. Nogle gange tror kunderne, at det er nemmere at gå til nogen uden for banken, og så hober det sig op, i de tilfælde har jeg syntes, at det var sjovt at rydde op og hjælpe kunderne til et større overblik og bedre økonomi, men der har også været bump på vejen, som finanskrisen i 2008, coronakrisen i 2020 og nu krigen i Ukraine:

– Finanskrisen var hård, både for banken og kunderne. Det var dog også interessant, fordi man netop kan hjælpe kunderne til lysere tider undervejs med gode løsninger. I krisetider har vi tænkt anderledes. Jeg kan også huske, at jeg under coronakrisen var en af de første, der blev sendt hjem, fordi jeg var så gammel, siger hun og griner, inden hun fortsætter:

– Banken fulgte en række råd fra WHO. Når man var over 60 år, så var man særligt sårbar overfor corona, men 7-9-13, så har jeg ikke haft corona endnu. Jeg blev sendt hjem for at arbejde, og jeg tænkte da meget, hvordan det ville være. Men jeg kunne faktisk godt lide det. Det var okay, vi havde Microsoft Teams-møder om morgenen og havde løbende en dialog, så jeg følte mig overhovedet ikke alene, fortæller Annette, der også har set verden bliver mere digital under coronatiden:

I dag kan man ikke gå ind i Nordea og sætte kontanter ind som i gamle dage. Der er kommet meget nye regler, som man skal fortælle, særligt de ældre kunder har fået det at vide flere gange, men vi har da også yngre kunder, der ikke helt forstår det med, at vi ikke har kontanter som i gamle dage, men det hjælper da, fortæller hun. Et andet nyere aspekt er GDPR-lovgivningen, som har gjort, at kunderne nogle gange har rystet lidt på hovedet.

– GDPR er også et af de nye aspekter over de senere år, hvor mange kunder ikke helt forstår, hvorfor jeg skal have legimitation på dem, når jeg har kendt dem i mange år, det har nogle gange været lidt svært, men jeg kan godt forstå dem, når nu jeg har kendt dem i 49 år, så beder jeg pludselig om kørekort og sundhedskort, det er da lidt specielt, mener hun.

Annette Lyndegaard har også gennem 49 år oplevet skiftende arbejdstider, og det har været noget af det, som hun faktisk har holdt af. Hun var blandt de første til at kaste sig over arbejdet i weekenderne:

– Jeg var en af de første i hele regionen, der sagde, at jeg gerne vil arbejde om søndagen, da Nordea åbnede op for, at man kunne arbejde lørdag og søndag og sene aftener. Det gjorde jeg faktisk i lang tid, og det kunne jeg godt lidt. Efter nogle lange uger, havde jeg korte uger. Det skifte kunne jeg godt lide, i dag foregår meget også online. I Coronatiden kunne alle kunder finde ud af at gå online, i dag siger mange, at de gerne vil forbi banken og mødes, men størstedelen er da stadig onlinemøder efter corona, siger hun.

– Der har dog været en del kunder, som gerne ville forbi for at se Annette, indskyder Annette chef, Mads Findahl.

Den digitale verden fylder dog mere og mere, og i den forbindelse har Annette gjort sig flere observationer.

– Det kan godt være, at ham den 80-årig af alder, ikke lyder digitalt, men jeg har set 80-årige have styr på det hele, og 30-årig, der leder efter de digitale løsninger, hvor man skal guide hele vejen. Men grundlæggende finder vi altid ud af det, siger hun.

Om lidt er det slut i banken, men Annette vil fortsat være et aktivt menneske:

– Jeg plejer at sige, at jeg er halv-vinterbader, fordi jeg starter først den 16. april, når Dronningen har fødselsdag, men derfra bader jeg til november, hver morgen klokken 7. Jeg kan godt lide, at solen er stået op, så man ikke bare ser ned i et sort hav. Tre gange om ugen hopper vi i bølgen blå, ellers er det yoga og cykling, der også fanger min interesse, fortæller Annette, der også rejser og lever med sin mand, som hun har været gift med i 46 år.

– Jeg var kun 17 år, da jeg mødte ham, vi mødtes et par måneder før, jeg startede i banken. I dag har vi to drenge og børnebørn. Vores ene søn bor i Holme, og den anden i Tyskland. Ham i Tyskland er i øvrigt canadisk gift, så derfor rejser vi faktisk tre uger til Canada, når jeg er færdig i banken i uge 29, siger Annette Lyndegaard, der slutteligt gerne vil tage æren for, at Mads (Findahl red.) er blevet chef i banken i dag.

– Det var lidt min skyld, at Mads sidder her som chef i dag, jeg har jo opdraget på ham i sin tid, siger med et smil, og fortæller, at hun overlader butikken i meget trygge hænder til Mads og slutter:

– De unge chefer kommer med noget, som vi andre ikke kan, og det har jeg faktisk været glad for. Jeg har haft stor respekt for Mads.