Fredericia AVISEN besøger EA Værktøj i Købmagergade. Michael Damborg har været hos EA Værktøj i over 35 år og han kender husets finurligheder bedre end nogen anden. Kælderen rummer beskyttelse mod russerne og gavlen har været under kraftig angreb.

Vi er på besøg i et helt andet ærinde, men pludselig træder historiens vingesus frem i kælderen under EA Værktøj i Købmagergade. Michael Damborg har været i Prinsenshus, som bygningen hedder, i mere end 35 år, og han elsker husets historie.

Snart er EA Værktøj ude af bygningen og der går ikke længe før en større renovation er i gang og nye lejligheder toner frem. Kælderen nedenunder bliver parkeringskælder til de nye lejligheder på den historiske grund. Men kælderen gemmer på en skjult sikkerhed. Her er et stort beskyttelsesrum bygget, da frygten for russerne skabte den kolde krig.

Efter at Michael har vist kælderen frem og fortalt om dens enormt sikre vægge og en loftstykkelse på halvanden meter så er der mere han gerne vil vise oven på i butikken.

Der er flere tunge døre på vej op til butikken. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der er ingen tvivl om at de biler der kommer til at holde i den ende, hvor bilerne i beskyttelserummet bliver de bedst sikrede i fæstningsbyen mod både uvejr og krig.

Pladen til minde om da Fredericia blev skudt i sænk under 3 års krigen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Den splint som fæstnet er til denne plade sad før i husets gavl mod Prinsensgade i hundred år. Til minde om en dag, da fjenden skød til måls på både mur og tag. Det gamle hus er nu brudt ned til støv og grus, på samme sted et nyt blev rejst af Prinsensgade 1966”, står der på tavlen.

Da Prinsenshus skulle rejses i 1966 fandt man denne del i gavlen, som er gemt som evigt minde. Michael fortæller, at de videregiver tavlen til ombygningen af Prinsenshus.

Hvad der blandt andet ramte Fredericia under treårskrigen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Mandag den. 2 september åbner EA Værktøj deres nye butik på Vestre Ringvej 4, alt er helt nyt, så der skal skrives en ny historie. Selvom Michael er vild med nostalgien, så glæder han sig til en butik i et plan og bedre forhold for kunder og leverandører.

Den nye butik er ikke blevet beskudt og hvad de vil gøre hvis russerne kommer er uvist?

https://www.facebook.com/menyfredericia/